Vikar for Afdelingslæge søges til Intensiv afdeling, Aarhus Universitetshospital. Ved Intensiv afdelingen, Aarhus Universitetshospital er en stilling som vikar for afdelingslæge ledig til besættelse fra 1. august 2018 til 31 marts 2019.

Dette job er udløbet

I forbindelse med den igangværende samling af hospitalsmatriklerne på Aarhus universitetshospital i Skejby, er der en igangværende omstrukturering af anæstesiologien. Anæstesiologien opdeles i to selvstændige afdelinger hvor den ene varetager anæstesi/operativ assistance og steril central funktionen for hele hospitalet, under navnet  “Bedøvelse og operation” og hvor den anden samler den intensive terapi, benævnes “Intensiv”.

Intensiv er delt i to store afsnit – Intensiv Øst og Intensiv Nord, som efter samlingen har henholdsvis 24 og 21 behandlingspladser.

Intensiv Øst vil primært yde intensiv terapi og pleje til patienter fra Hjertemedicinsk afdeling, Hjerte- lunge- karkirurgisk afdeling, Lungemedicinsk afdeling, Mave- tarmkirurgisk afdeling, Mave- tarm- levermedicinsk afdeling, Infektionsmedicinsk afdeling, Hæmatologisk afdeling, Nyremedicinsk afdeling, Urinvejskirurgisk afdeling, Kræftafdelingen og Børneafdelingen.

Intensiv Nord vil primært yde intensiv terapi og pleje til patienter fra Akutafdelingen, Medicinsk endokrinologisk afdeling, Ortopædkirurgisk afdeling, Neurokirurgisk afdeling, Neurologisk afdeling, Øre- næse- hals- afdelingen, Mund- kæbe- tandkirurgisk afdeling og afdelingen for ældresygdomme. Begge afsnit yder intensiv terapi på højtspecialiseret niveau.

De to afsnit opstår som fusioner/fissioner af de nuværende intensiv afsnit fordelt på de tre hospitalsmatrikler der er under samling. ITA er netop udflyttet fra Nørrebrogade til “Nord sporet” på AUH og betegnes nu son Intensiv Nord 2. Ovita som er placeret på Tage Hansensgade, flytter ultimo september 2018, NIA placeret på Nørrebrogade, flytter i foråret 2019 og Voksen/børneintensiv som er placeret på det eksisterende Skejby, Palle Juul Jensens Boulevard, forbliver og bliver en del af Intensiv Øst.

Vikariatet er tilknyttet hele Intensiv afdelingen, men vil primært være tilknyttet afsnittet i Nord, der er dog fremadrettet planer om mulighed for rotation mellem de to afsnit

Der er til vikariatet knyttet formaliseret vagtforpligtigelse i tilstedevær i et 9-10 skiftet rul. Der er 2-delt vagt alle ugens dage.

Yderligere oplysninger om stillingen vil kunne indhentes hos ledende overlæge Hans Skriver Jørgensen på 2369 0053 eller hasjoe@rm.dk.

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest og en tilfredsstillende autorisation.

Ansøgers kvalifikationer vil blive bedømt ud fra de 7 lægeroller. Skema kan hentes her.

Ansøgning sendes elektronisk. Stiles til ledende overlæge Hans Skriver Jørgensen, Intensiv, Aarhus Universitetshospital, Palle Juul-Jensens Boulevard 99. 8200 Aarhus N

Ansøgningsfrist: den 20. juli 2018.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil omplaceringsramte medarbejdere, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.