Overlæge søges til Mave- og Tarmkirurgi, Klinik for Kikkertundersøgelser, Aarhus Universitetshospital En stilling som overlæge ved Klinik for Kikkertundersøgelser (tidligere Endoskopisk Afsnit) er ledig til besættelse pr. 1. august 2018 eller snarest derefter.

Dette job er udløbet

Klinik for Kikkertundersøgelser er en nyetableret enhed Aarhus Universitetshospital (AUH) i Skejby. Klinikken udgøres af 10 nyetablerede og topmoderne endoskopistuer, hvoraf de fire stuer er til undersøgelse med anæstesi-ledsagelse, og der er til disse stuer også tilknyttet akutte skopier. De seks øvrige stuer er beregnede til undersøgelser i let sedation eller uden anæstesi. Stuerne er fordelt mellem Mave- og Tarmkirurgi, Lever-, Mave- og Tarmsygdomme samt Lungemedicinsk Afdeling. Desuden er der i Klinikken et moderne udstyret overvågningsafsnit med plads til i alt 21 patienter. Klinikken hører ledelsesmæssigt og organisatorisk under Mave-og Tarmkirurgi med reference til afdelingsledelsen her.

Aktuelt råder Mave- og Tarmkirurgi over 15 elektive lejer pr. uge, men der forventes med tiden et tættere samarbejde med de to øvrige afdelinger, idet flere modaliteter har naturlige sammenfald og udviklingspotentialer.

Vi tilbyder således et spændende job, hvor du primært skal varetage opgaver indenfor det avancerede interventionelle endoskopiske område i øvre mave-tarm kanal, inkl. lever, pancreas og galdeveje. Herudover forventes det, at du indgår i den daglige driftsledelse i samarbejde med afdelingssygeplejersken.

Der vil blive lagt betydelig vægt på, at ansøgeren har erfaring med selvstændig varetagelse af de nævnte områder, dog primært ERCP, og i den forbindelse vil der også blive lagt vægt på en interesse og en erfaring i endoskopisk ultralyd samt udviklingsområder indenfor dette.

Aktuelt foretages der i alt ca. 10.000 endoskopiske undersøgelser indenfor det mave-og tarmkirurgiske område årligt, hvoraf mellem 1.000-1.200 udgøres af ERCP’er per år.
Der er ikke vagtforpligtigelse i stillingen, og speciallæge baggrunden er derfor ikke afgørende, udover man forventer en baggrund i enten kirurgi eller medicin, samt at ansøger har en dokumenteret særlig interesse indenfor ovennævnte på specialistniveau. Da stillingen tillige giver mulighed for tætte samarbejdsrelationer, ligesom der er et stort og aktivt forskningsmiljø, lægges der vægt på både forsknings- og undervisningserfaring. Endvidere ønskes det, at ansøger er motiveret for at deltage i den daglige ledelse samt ledelsesudvikling.

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest og en tilfredsstillende autorisation. Ansøgers kvalifikationer vil blive bedømt ud fra de 7 lægeroller. Skema kan hentes her.

Det er et krav, at du har minimum 5 års ansættelse som speciallæge, jf. retningslinjer fra Region Midtjylland, for at kunne komme i betragtning til ansættelse som overlæge.

Har du brug for flere oplysninger, er du velkommen til at kontakte ledende overlæge Lone S. Jensen på lonsusje@rm.dk eller på 4013 2224. Du kan også få mere at vide ved at læse stillings- og funktionsbeskrivelsen her.

Ansøgningsfristen er 9. juli 2018 og ansættelsessamtaler forventes afholdt enten uge 29 eller 30.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil omplaceringsramte medarbejdere, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.