Psykolog til Center for Spiseforstyrrelser Ambulatorium, Team Herning, Børne og Ungdomspsykiatrisk Center Stillingen er på 37 timer pr. uge og kan besættes 1.8.2018 eller snarest derefter.

Dette job er udløbet

Ambulatoriet i Herning er en del af Center for Spiseforstyrrelser Ambulatorium i Risskov (CfS-amb), som er Aarhus Universitetshospitals specialafsnit med højt specialiseret funktion for behandling af anoreksi og bulimi. CfS-amb er et afsnit i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center under psykiatrien i Region Midtjylland.

CfS-amb varetager den ambulante tværfaglige hospitalsbaserede psykiatriske behandling af patienter både over og under 18 år med moderate til svære spiseforstyrrelser.

I Herning er vi et tværfagligt team bestående af 1 læge, 6 psykologer, 3 distriktssygeplejersker, 1 fysioterapeut, 1 diætist, 2 socialrådgivere og 2 sekretærer. Arbejdsmiljøet er fagligt stimulerende med gode muligheder for supervision og faglig udvikling både internt i Center for Spiseforstyrrelser og i relation til de øvrige kolleger i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center. Vi tilstræber høj faglighed og arbejder løbende med at udvikle arbejdsmetoder og kvalitetssikre behandlingen. Vi har et godt arbejdsmiljø, som vi sætter stor pris på og værner om.

Stillingen knytter sig primært til behandling af børn, unge og familier, men man vil også komme til at varetage forløb med voksne. Behandlingen foregår som familiebaseret behandling eller som en kombination af familiebaseret behandling og gruppebehandling i mestringsgruppe. Ved behov for intensivering består behandlingen af spiseværksted, hjemmebesøg ved distriktssygeplejerske og en evt. kortvarig indlæggelse. Ved symptommestring tilbydes stabiliserende gruppeterapeutisk forløb.

Den daglige ledelse af teamet varetages af en overlæge og en specialpsykolog, som refererer til afsnitsledelsen i Risskov.

Der er på CfS-amb. et tæt samarbejde mellem forskning og klinik og flere tilknyttede forskningsmedarbejdere.

Psykologen indgår i psykologgruppen på Center for Spiseforstyrrelser og i den samlede gruppe i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center.

Der vil blive lagt vægt på ansøgere med erfaring indenfor Børne- og Ungdomspsykiatri og behandling af spiseforstyrrelser, og ansøgere med autorisation og specialistgodkendelse vil blive foretrukket.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomsten.

Yderligere oplysninger fås hos teamleder og specialpsykolog Linette Frølich Møller på tlf. 2169 4514 eller afdelingssygeplejerske Malene Coulthard på tlf. 6071 8716
Yderligere beskrivelse af centret findes på www.spiseforstyrrelser.nett og www.buc.rm.dk.
På BUCs hjemmeside findes også funktionsbeskrivelsen.

Ansøgningsfrist: Søndag den 17.6.2018.
Ansættelsessamtaler forventes gennemført tirsdag den 26.6.2018 formiddag

Du kan alene søge jobbet ved at klikke på ”Send ansøgning” eller lign. link. Vedhæft din ansøgning med oplysninger om uddannelse, tidligere beskæftigelse (CV). De vedhæftede filer skal være i pdf– eller word-format.

BUC er en afdeling under Psykiatri og Social i Region Midt. Vi varetager tværfaglig udredning og behandling af børn og unge fra 0-18 (21) år med psykisk sygdom og udviklingsforstyrrelse samt voksne med spiseforstyrrelser. I udredning og behandling inddrager vi også patientens familie, netværk, evt. andre hospitalsafdelinger og kommuner i regionen.

BUC består af 8 kliniske afsnit fordelt i Risskov, Viborg og Herning samt en forskningsenhed og et sekretariat i Risskov. Den overvejende del af behandling sker ambulant. BUC dækker fire hovedområde er: Småbørn, skolebørn, unge samt Center for Spiseforstyrrelser. Personalet udgøres af læger, sygeplejersker, psykologer, pædagoger, socialrådgivere med flere.  Centeret modtager årligt 4619 eksterne henvisninger og der er kontakt med 7500 unikke cpr.nr.(2016) Centeret har et bruttobudget på 267 mio. kr. og 562 medarbejdere.