Overlæge til Regionspsykiatrien Horsens Har du lyst til at være med til at udvikle og drifte et retspsykiatrisk team? Vi søger en engageret overlæge til Regionspsykiatrien Horsens til netop denne opgave.

Dette job er udløbet

Regionspsykiatrien Horsens er ved at oprette et team for retspsykiatriske patienter. Teamet vil bestå af en sekretær, to – tre sygeplejersker, der i forvejen har kendskab til retspsykiatrien samt dig, der får det overordnet behandlingsmæssige ansvar. De sidste fire år har gennemsnitlig antal patienter med dom som a-diagnose været på 80 patienter.

Du vil være med til at etablere teamet, udvikle arbejdsgange, konferencestruktur og alt fortløbende arbejde. Samtidig skal du indgå i et konstruktivt samarbejde med eksterne samarbejdspartner som fx Kriminalforsorgen.

Arbejdet i team for retspsykiatri forventes ikke at kræve en fuldtidsstilling, hvorfor du vil også have andre arbejdsområder efter aftale.

Du vil referere til funktionsledelsen i klinik 1.
Psykiatrisk klinik 1 består af: 2 psykoseteams, et ADHD-team og snart et retpsykiatrisk team. Klinikken har desuden andel i arbejdet med udredning.
Den tværfaglige personalegruppe består af læger, sygeplejersker og psykologer. Det er en pligtopfyldende, ambitiøs og kompetent personalegruppe.
Overlæger i Regionspsykiatrien Horsens indgår i afdelingens bagvagtslag ifm. lokal aftale. Der er fleksible forhold ift. antal vagter.

Regionspsykiatrien Horsens (RPH) er beliggende ved Hospitalsenheden Horsens og med to satellitter i Skanderborg og Odder. RPH varetager den regionale voksenpsykiatriske behandling til borgere i kommunerne Horsens, Skanderborg, Hedensted og Odder – i alt ca. 213.000 indbyggere. Afdelingen hører organisatorisk til Psykiatri- og Socialområdet i Region Midtjylland.

RPH har ca. 170 medarbejdere. Der er 2 sengeafsnit O1 og O2 og to ambulante klinikker henholdsvis klinik 1 og 2.
O1 er et skærmet afsnit med 23 senge. Til afsnittet er knyttet et psykiatrisk akutteam bestående af 7 sygeplejersker, der kører ud i hele optageområdet.
O2 er et lukket, intensivt afsnit med 16 sengepladser samt 2 visiterede modtagelsespladser.

Psykiatrisk klinik 2 består af 4 teams: Team for mani & depression, team for personlighedsforstyrrelser og angst, samt ældrepsykiatrisk team. RPH har desuden en udredningsenhed, der ledelsesmæssigt er forankret i klinik 2. Begge klinikker leverer personaleressourcer til udredningsenheden.

I RPH arbejder vi ud fra et strategitræ og forbedringsmodelen. Strategitræet tager afsæt i værdier, kerneopgaver og vision for afdelingen.
Både vision, mission og værdier skal afspejles i den daglige drift og i udvikling og strategi for fremtiden. I nedenstående link kan du læse mere om værdierne og ledelses – og styringsgrundlag for Region Midtjylland http://www.rm.dk/om-os/organisation/vardier/

Som afdeling lægger vi vægt på:

  • reel omsætning af de regionale værdier: dialog, dygtighed og dristighed
  • et åbent, nær og fleksibelt arbejdsmiljø, hvor man positivt hjælpes ad med opgaverne, udnytter tværfagligheden og udviser fleksibilitet
  • at udvise tydelig faglighed og vilje til samarbejde med kollegaer, om fokus på det gode patientforløb.
  • Inddragelse af patienter og pårørende i planlægning og behandling

Overlægens kvalifikationer:

  • speciallæge i voksenpsykiatri
  • retspsykiatrisk kendskab og erfaring
  • har mod på at starte et nyt team, hvor du vil få en afgørende rolle i teamets udvikling
  • er en holdspiller, der naturligt inddrager hele teamet og andre relevante samarbejdspartnere
  • kendskab til “Forløbsbeskrivelse for retspsykiatri” fra Danske Regioner.

Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst på området.

Har ovenstående fanget din interesse og du har brug for yderligere oplysninger, så er du velkommen til at kontakte ledende overlæge Zywia Brouer på tlf. 5011 7893.

Du kan søge jobbet via nedenstående link ”søg job” senest den 22. juni. Med ansøgning bedes du udfylde skema i forhold til de 7 lægefaglige kompetencer (se link)
https://e-dok.rm.dk/edok/Admin/GUI.nsf/Desktop.html?open&openlink=http://e-dok.rm.dk/edok/enduser/portal.nsf/Main.html?open&unid=X1B505618C09BFC93C1257F9C0045C2F5&dbpath=/edok/editor/7016.nsf/&windowwidth=1100&windowheight=600&windowtitle=S%F8g&level=701631

Vi forventer at afholde samtaler den 26. juni efter kl. 15.15.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil omplaceringsramte medarbejdere, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale