Introduktionsstilling ved Reumatologisk Afdeling U Introduktionsstilling i intern medicin nr. 6620-05-01-i-02 pr. 1. juli 2018

Dette job er udløbet

Ved Reumatologisk Afdeling U er der en 12 måneders introduktionsstilling i intern medicin ledig til besættelse pr. 1. juli 2018 eller snarest derefter.

Reumatologisk Afdeling U består af et sengeafsnit med syv sengepladser, fire hotelsenge og et stort ambulatorium. Afdelingen modtager alle typer reumatologiske patienter fra AUH’s optageområde. Desuden modtager afdelingen højtspecialiserede reumatologiske patienter fra Region Midtjylland og Region Nord. Afdelingen deltager i den akutte medicinske vagtfunktion i Akutafdelingen.

Arbejdsopgaver
Dagtjeneste i Reumatologisk Afdeling, AUH og vagtfunktion i Akutafdelingen, AUH.

Vi tilbyder

  • veltilrettelagt introduktionsprogram og et godt uddannelsesmiljø
  • mulighed for at blive introduceret til forskning
  • stort fagligt engagement
  • gode kolleger
  • godt tværfagligt samarbejde

Vi forventer, at du aktivt og engageret deltager i det daglige arbejde og vil indgå i undervisning og vejledning af yngre kolleger og studerende.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende autorisation.

Hvis du vil høre mere, er du velkommen til at kontakte ledende overlæge, professor Ellen-Margrethe Hauge på 7846 4217.

Der er ansøgningsfrist den 27. maj 2018. Der vil blive afholdt ansættelsessamtaler forventeligt den 29. maj 2018.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil omplaceringsramte medarbejdere, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.