Introduktionsstilling til Pædiatrisk Afdeling, Sjællands Universitetshospital, Roskilde Pædiatrisk Afdeling på Sjællands universitetshospital har en introduktionsstilling, ledig med start 01.01.18. Stillingen er klassificeret. (3800B00-80-i-02)
Vi efterspørger kollega, som er fagligt kompetent, engageret og med lyst til at yde en indsats på en afdeling i en spændende udvikling.
Pædiatrisk Afdeling omfatter
- Neonatalafsnit med 18 heldøgnssenge samt plads til medindlagte mødre
- Sengeafsnit med 11 pædiatriske heldøgnssenge
- Korttidsafsnit med 12 pædatriske heldøgnssenge
- Døgnåben børnemodtagelse
- Ambulatorium med specialambulatorier
I Region Sjælland er der foruden i Roskilde også en Pædiatrisk Afdeling i Holbæk, Næstved og Nykøbing Falster. Afdelingerne samarbejder med henblik på synergieffekt og koordinering.
Afdelingen i Roskilde varetager regionsfunktioner i neonatologi, gastoenterologi, infektionssygdomme, benign hæmatologi og hepatologi. Afdelingen har derudover specialfunktioner inden for neuropædiatri og endokrinologi/ diabetologi.
Afdelingen er i høj grad organiseret i tværfaglige specialiserede teams.
Afdelingen har uddannelsesforpligtigelse over for uddannelsessøgende inden for de fleste sundhedsfaglige uddannelser. I uddannelsen af speciallæger i pædiatri varetager afdelingen hoveduddannelsesforløb samt introduktionsstillinger.
Afdelingen varetager klinisk og teoretisk undervisning, samt eksamination af lægestuderende på 12. semester.
Afdelingen forventer i 2018 5.000 indlæggelser og 11.000 ambulante besøg.
Arbejdstilrettelæggelse: 9-skiftet vagt.
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.