Specialpsykolog/ autoriseret psykolog til Afdeling for Børne- og Ungdomspsykiatri, børne- og ungdomspsykiatrisk klinik, Holbæk Ved Afdeling for Børne- og Ungdomspsykiatri, Region Sjælland, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Klinik, Holbæk er en stilling som specialpsykolog/autoriseret psykolog i børne- og ungdomspsykiatri ledig og til besættelse 01.02.18. Stillingen er på 37 timer pr. uge.

Dette job er udløbet

Kompetencer

  • Godkendt specialpsykolog i børne- og ungdomspsykiatri/alternativt autoriseret psykolog
  • Solid testerfaring (kognitivt og projektivt) – forudsættes
  • Psykoterapeutisk viden og erfaring
  • Evne til at samarbejde både i forhold til tværfagligt team og i forhold til eksterne samarbejdspartnere
  • Evne til formidling herunder undervisningserfaring
  • Robusthed og engagement til at kunne indgå med specialpsykologkompetence og også med dette kunne bidrage til afsnittets udvikling

Børne- og Ungdomspsykiatrisk Klinik

Klinikken varetager undersøgelse og behandling af børn og unge i alderen 0-17 år og har et patientgrundlag på ca. 55.000. Klinikken tilbyder undersøgelse og behandling af alle psykiatriske lidelser hos børn og unge i alderen 0-17 år. Der arbejdes i fem teams: et småbarnsteam 0-5 år, to generalistteams 5-12 år, et ADHD-team og et ungeteam 13–17 år.

Klinikkens personale arbejder ud fra en biologisk, psykologisk og social forståelsesmodel. I den psykologiske behandling arbejdes ud fra såvel psykodynamisk, herunder mentaliseringsbaseret, såvel som kognitiv referenceramme med respekt for og inddragelse af nyeste viden inden for det samlede psykologiske og psykiatriske felt. Vi lægger vægt på det tværfaglige samarbejde og dialog, selvstændighed og fleksibilitet vedrørende arbejdstilrettelæggelse, herunder metodefrihed inden for givne rammer.

Læs mere om klinikken her

Arbejdsopgaver for specialpsykolog

Det primære arbejdsområde kan drøftes ved samtalen, men det forventes, at specialpsykologen kan indgå i arbejdsfelter såvel i relation til børne- som til ungepopulationen i klinikken.

  • Specialpsykologen indgår i undersøgelses- og behandlingsopgaver
  • Deltager i ugentlige, tværfaglige konferencer
  • Vurdering og udredning som led i børne- og ungdomspsykiatrisk undersøgelse, herunder kliniske psykologiske undersøgelser
  • Medansvarlig for planlægning og koordinering af patientforløb
  • Individuelle samtaleforløb/psykoterapi, familiesamtaler og evt. gruppeforløb
  • Kan indgå i forældregrupper
  • Forestå supervisions-, vejledning og undervisningsopgaver
  • Evt. indgå i mentaliseringsbaseret gruppebehandling

Arbejdsopgaver for psykolog

  • Psykologen indgår i undersøgelses- og behandlingsopgaver
  • Deltagelse i ugentlige tværfaglige behandlingskonferencer
  • Vurdering og udredning som led i børne- og ungdomspsykiatrisk undersøgelse
  • Individuelle samtaleforløb/familiesamtaler og evt. gruppeforløb
  • Kan indgå i forældregrupper
  • Afstemt efter uddannelse og erfaring, forestå undervisning og supervisionsopgaver

Vi tilbyder dig

  • Grundig introduktion
  • At indgå i et engageret og fagligt højt kvalificeret behandlerteam
  • Et afsnit baseret på tværfagligt team-samarbejde med de øvrige faggrupper
  • Faglig tilknytning til psykologerne ved Børne- og Ungdomspsykiatrisk klinik, Holbæk og de øvrige psykologer ved børne- og ungdomspsykiatrien i Region Sjælland
  • Deltagelse i undervisning og temadag

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn i henhold til gældende overenskomst.

Ansættelse er betinget af, at der senest ved tiltrædelsen foreligger tilfredsstillende børne- og straffeattest.

Afdeling for Børne- og Ungdomspsykiatri

Afdeling for Børne- og Ungdomspsykiatri dækker hele Region Sjælland. I Regionen bor der ca. 185.000 børn og unge. Afdelingen består af 9 kliniske afsnit, og de enkelte afsnit har selvstændig daglig ledelse, der alle refererer til afdelingsledelsen. Der er ca. 300 ansatte. Afdelingsledelsen og ledelsessekretariatet er placeret i Roskilde.

  • Afdelingen prioriterer høj faglighed og har stort fokus på læringsmiljø, hvorfor læring i hverdagen, men også mere formaliseret undervisning prioriteres højt
  • Uddannelsesaktiviteter i forhold til såvel grund-, videre- og specialistuddannelser
  • Afdelingen er godkendt til alle specialets regionsfunktioner
  • Afdelingen har godkendte supervisorer inden for flere specialistretninger
  • Det psykoterapeutiske arbejde vægtes højt. Klinik for Psykoterapi og Selvmordstruede tilbyder undervisning og supervision til Yngre Læger og psykologer under uddannelse
  • I samarbejde med Psykiatriens Forskningsenhed, Region Sjælland har vi i afdelingen aktuelt ansat en forskningslektor, tre Ph.d.-studerende og en post doc.

Læs mere om Forskningsenheden her

Yderligere oplysninger

Du er meget velkommen til at kontakte afsnitsledelsen ved overlæge Michael Gade Maagensen, og afdelingssygeplejerske Helle Annette Vibholm, 58 53 82 00 eller psykologfaglig ledende koordinator Annette Anbert, 20 23 42 82.

Ansøgning

Ansøgning vedlagt dokumentation for uddannelse og tidligere beskæftigelse fremsendes elektronisk via ’søg jobbet’.

Ansøgningsfrist 27.11.17

Ansættelsessamtaler 07.12.17, formiddag

”Mennesker og muligheder – en psykiatri med relationer”