Uddannelsesansvarlig overlæge En stilling som uddannelsesansvarlig overlæge ved Børn og Unge Afdelingen, Regionshospitalet Herning, Hospitalsenheden Vest, er ledig til besættelse 1. december 2017 eller efter aftale.

Dette job er udløbet

Vil du være pædiater på det nye sygehus i Gødstrup og indgå i konkretisering af implementeringsindsatser for enhedens nye forsknings- og uddannelsesstrategi. Vil du være med til at gå forrest i afdelingens uddannelsesstrategi og præge afdelingen fremadrettet indenfor uddannelse af yngre læger, så er det dig vi gerne vil have i vores afdeling.

Om os
Vi er en Børn og Unge Afdeling, som tør gå nye veje, og som hele tiden har fokus på at styrke vores kvalitet. Især den kvalitet som er knyttet til børnenes og forældrenes møde med hospitalet, den er vi nysgerrige og opsøgende på at få frem i lyset og anvendt i en travl hverdag. Vi er en åben organisation med ”højt til loftet” og med fokus på muligheder frem for begrænsninger. Vi lægger vægt på et tæt tværfagligt og tværsektorielt samarbejde. Vi prioriterer uddannelse, undervisning og forskning højt og forventer, at man indgår aktivt i dette miljø, så vi udvikler os fagligt både personligt og som et team.
På lægesiden har vi en stor gruppe af læger og medicinstuderende der skal uddannes, samtidig med sygeplejestuderende og jordmoderstuderende der også uddannes i vores afdeling

Lægelige kvalifikationer
Vi søger 1 speciallæge i pædiatri, der med kompetencer indenfor uddannelse kan fortsætte afdelingens arbejde med at udvikle og uddanne kommende speciallæger i pædiatri og almen medicin.

Afdelingen har altid haft stort fokus på uddannelsesmiljøet og prioriterer dette højt i driften og planlægningen af arbejdet. Der kan bl.a. nævnes superviserede spor i klinikken og struktureret scenarietræning. Overlægen skal desuden varetage arbejde i afdelingen som de øvrige speciallæger i afdelingen. Der ønskes derfor en læge der har viden og erfaring i den generelle pædiatri. Overlægen vil blive tilknyttet 1-2 subspecialer efter aftale. Afdelingen vil på sigt samarbejde omkring en evt fagområdeuddannelse.
Vi ønsker at overlægen bidrager til afdelingens fortsatte udvikling af den faglige profil og unikke kultur i afdelingen. Det forventes derfor at overlægen deltager aktivt i samarbejdet om patientforløbene og de øvrige opgaver i afdelingen i samarbejde med speciallægegruppen og sygeplejegruppen. Vi ser derfor positivt på ansøgere, der ønsker at bidrage til dette og udvikle afdelingens faglige, uddannelse og forskningsmæssige profil i samarbejde med afdelingsledelsen.

Som overlæge tilknyttes man et 10 skiftet bagvagtslag med tilstedevær. Forvagtslaget er 7 skiftet. Ansøger bør i ansøgningen forholde sig til speciallægens 7 roller, jf. Region Midtjyllands ”Retningslinier for faglig bedømmelse af ansøgere til speciallægestillinger”, og bør i videst mulig omfang dokumentere sine kvalifikationer indenfor disse områder.

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst på området.
Stillingen er omfattet af bestemmelserne om lokal løndannelse.

Flere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til ledende overlæge Charlotte Søndergaard, tlf.nr. 7843 3614 eller mobil 2926 3595.

Ansøgningsfrist
Du kan søge jobbet online på www.rm.dk ved at klikke på ”Send ansøgning”. Vedhæft din ansøgning og dit CV.”. Vedhæft din ansøgning og dit CV.

Ansøgningen skal være os i hænde senest 08.11.2017

Ansættelsessamtale for ansøger til stillingen vil blive afholdt i uge 48 eller efter aftale

Praktiske oplysninger:
Ansættelse er betinget af en tilfredsstillende børneattest.

Stillings- og funktionsbeskrivelse for overlæge
Stillings- og funktionsbeskrivelse for uddannelsesansvarlig overlæge