Milena Penkowa hører til eliten af danske forskere, men hendes status er alvorligt truet, efter flere anklager om videnskabelig og økonomisk uredelighed er kommet for dagens lys. Hjerneforskeren – der i januar 2009 fik den prestigefylte Eliteforskerpris – er i forvejen under mistanke for at have fusket med sine forskningsresultater, og nu retter en af de fonde, der har finansieret forskningen også alvorlige anklager mod stjerneforskeren. Ifølge Weekendavisen har IMK Almene Fond fundet uregelmæssigheder i forbruget af de 5.650.000 kroner,...
