Røntgenafdelingen på Dronning Ingrids Hospital søger overlæge
Dronning Ingrids Hospital er Grønlands landshospital og varetager dels funktion som regional hospital for Nuuk, dels landshospitalsfunktion for mere komplicerede patientforløb og har i den forbindelse tæt kontakt med såvel de 16 Kystsygehuse som Rigshospitalet.
Radiologisk afdeling foretager konventionelle røntgenundersøgelser, UL-undersøgelser, CT- undersøgelser incl. coronar-CT-angiografi samt diagnostiske og terapeutiske indgreb, herunder CT-vejledet biopsi.. Afdelingens CT-scanner er den eneste i Grønland medens der på alle Kystsygehuse findes røntgenudstyr og UL-scannere. Afdelingen har desuden siden 1.1.2013 foretaget MR-undersøgelser.
Hele røntgenområdet er fuldt digitaliseret og alle røntgenbilleder taget på Kysten transmitteres automatisk til Radiologisk afdeling og alle klinikere på hele Grønland kan via Infinit se røntgenbilleder/beskrivelser på deres computer ligesom der er direkte link til Region Hovedstaden og her specielt Rigshospitalet.
Afdelingen har landsdækkende funktion i samarbejde med Medicoteknisk afdeling hvilket betyder et overordnet ansvar for instrukser, udstyr, IT, kvalitet m.v.
Afdelingen foretager 12.000 undersøgelser om året, heraf 1800 CT-scanninger og 1700 UL-undersøgelser.
Afdelingen er normeret med 3 overlæger og ingen yngre-læger. Overlægerne har vagtfunktion.
Stillingen ønskes besat med speciallæge i radiologi og gerne med kendskab til MR-scanning.
Billeddiagnostisk afdeling hører organisatorisk under Medicinsk Område.
Løn og ansættelsesforhold
Ansættelse sker i henhold til overenskomst mellem Naalakkersuisut og lægeforeningen.
Rejse- og bolig forhold
Der vil til stillingen kunne anvises bolig, der betales efter gældende regler
Ved vikariater ydes den ansatte til- og fratrædelsesrejse.
Ved fastansættelse ydes fri tiltrædelsesrejse og bohaveflytning for den ansatte og dennes ægtefælle eller dermed ligestillede samt hjemmeboende børn under 18 år fra bopælen i norden til bopælen i Grønland.
Spørgsmål vedrørende boligen bedes stilet til arbejdsstedet.
Kontakt/information:
Yderligere information kan fås hos ledende overlæge Folmer Lynggaard telefon +299 34 47 33 (husk 4 timers tidsforskel) eller mail FOLY@PEEQQIK.GL
Generelle oplysninger om løn og ansættelsesforhold kan desuden fås ved henvendelse til personalekonsulent Uka Chemnitz-Madsen på telefon +299 34 43 83 eller på e-mail: UKEG@PEQQIK.GL
Nyttige oplysninger i forbindelse med ansættelse i det Grønlandske Sundhedsvæsen kan findes i informationsmaterialet: ‘Grundbog om at flytte til Grønland og arbejde i det Grønlandske Sundhedsvæsen’ på http://mags.datagraf.dk/dgs/4/
For at arbejde som læge på Grønland, er det krævet dansk autorisation og dansk cpr-nr. Se mere om bestemmelserne på https://sundhedsstyrelsen.dk/da/uddannelse-autorisation/autorisation/autorisation-og-pligter hjemmeside.
Såfremt du ikke er nordisk statsborger, gøres der opmærksom på, at der skal søges arbejdes-og opholds tilladelse. Ansøgning kan ske på følgende link https://www.nyidanmark.dk/da-dk/ophold/groenland/groenland.htm
Ansøgning bilagt kopi af autorisation og relevante bilag sendes til PERSONALE@PEQQIK.GL
Ansøgningsfrist: 30. november 2016