Ledende overlæge til at bringe psykiatrien videre i en spændende udvikling Grønland har brug for dig som ledende overlæge til at bringe psykiatrien videre i en spændende udvikling

Dette job er udløbet

Samtidig er der mulighed for at præge spændende udviklingsprojekter så som psykiatrien som uddannelses afdeling for læger, organisering og udbygning af telepsykiatrien, rammerne for en ny psykiatribygning, nedbringelse af tvang i psykiatrien, inddragelse af patienter og pårørende i behandlingen og samarbejde med kriminalforsorgen om ydelser til en Ny anstalt for Domfældte.

Vi har brug for dig allerede fra 1. januar 2017, men vi kan også aftale et andet tidspunkt hurtigst muligt derefter.

Vi søger en kollega, der er

speciallæge i psykiatri, respekteret for sin faglige indsigt. En varm og rummelig person, der agerer frit og ubesværet i et multikulturelt og tværfagligt miljø. I det miljø skal du være den samlende, samarbejdende og retningssættende leder for alle medarbejdere, som forventer du inddrager dem i udviklingen inden for Grønlands psykiatri.

Og så vil det være en stor fordel, hvis du kender til Grønlands Sundhedsvæsen, fordi du har arbejdet her.

Om psykiatrien i Grønland:

De psykiatriske opgaver er mangfoldige og spænder over hele det psykiatriske spektrum. Behandlingsopgaven varetages i vidt omfang af regionslægerne, distriktspsykiatrien og/eller socialvæsenet med mulighed for at anvende den psykiatriske specialistkompetence ved udstrakt anvendelse af telepsykiatriske tilbud og ved specialkonsulenternes årlige besøg på sygehusene. Der er et målrettet udviklingstiltag iværksat omkring det telepsykiatriske tilbud, ligesom afdelingen deltager i et EU-projekt på dette felt (Mastermind) som afsluttes i februar 2017 og derefter overgår til drift.

I dag består Psykiatrisk område af:

– Psykiatrisk afdeling A1 på Dronning Ingrids Hospital med 12 pladser, heraf 3 skærmede samt 5 pladser til dagpatienter, psykiatrisk terapi, ambulatorium for voksne, børn og unge og sygehusets socialrådgiverfunktion
– distriktspsykiatrisk ambulatorium i Nuuk med 160 patienter, placeret i velindrettede lokaler på anden adresse i byen.
– Telepsykiatri i Grønland, der betjener ambulante patienter i forløb uden for Nuuk
– Konsulentrejser til byerne uden for Nuuk
– Retspsykiatrisk vurdering og opfølgning på dom mm.

Psykiatrisk Område råder desuden over 15 sengepladser på et lukket psykiatrisk afsnit (R3) på Psykiatrisk Hospital i Århus, Retspsykiatrisk afdeling i Risskov.

På børne-ungeområdet har psykiatrisk område for øjeblikket ansat 2 BU – psykologer og et formaliseret samarbejde med Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling på Bispebjerg Hospital.

Psykiatrisk områdes læger, psykologer og socialrådgivere yder konsulent bistand til politiet, retsvæsenet, kriminalforsorgen, socialvæsenet og visse uddannelsesinstitutioner.

Psykiatrisk Område er det ene af fire områder ved Dronning Ingrids Hospital. Den ledende overlæge udgør områdeledelsen sammen med oversygeplejersken. Den ledende overlæge skal sammen med ledelsesopgaven fortsat arbejde klinisk og indgå i vagtarbejdet. Den ledende overlæge refererer til cheflægen i Styrelsen for Sundhed og Forebyggelse.

Løn og ansættelsesforhold
Ansættelse sker i henhold til overenskomst mellem Naalakkersuisut og Lægeforeningen (24. december 2015)

Rejse- og bolig forhold
Der stilles bolig til rådighed, for hvilken der betales husleje efter gældende regler. Der ydes til- og fratrædelses rejser.

Kontakt/information:
Kontakt for nærmere oplysninger om stillingen er cheflæge Anne-Marie Ulrik tlf.: +299 530 720 e-mail AMU@PEQQIK.GL eller oversygeplejerske Ann Birkekær Kjeldsen tlf.+299 547 516. Husk lige tidsforskellen – når klokken er 8 hos os, er den 12 i Danmark.

Generelle oplysninger om løn og ansættelsesforhold kan fås ved henvendelse til personalekonsulent Uka Chemnitz-Madsen på tlf. +299 34 43 83 eller pr. mail: UKEG@PEQQIK.GL

For at arbejde i Grønland skal du have en dansk autorisation.
Såfremt du ikke er nordisk statsborger, gøres der opmærksom på, at der skal søges arbejdes-og opholds tilladelse. Ansøgning kan ske på følgende link https://www.nyidanmark.dk/da-dk/Ophold/groenland/arbejdsophold_groenland/groenland.htm#d

Ansøgning bilagt kopi af autorisation og relevante bilag sendes til PERSONALE@PEQQIK.GL
Bolig- reference og oplysningsskema samt MRSA erklæring. Skemaerne kan hentes direkte fra http://peqqik.gl/Footerpages/Uddannelse/Ansaettelse_i_sundhedsvaesenet.aspx?sc_lang=da-DK

Ansøgningsfrist: 12. december 2016