Afdelings/overlæge i Plastikkirurgi

Dette job er udløbet

Afdelings-/overlægen skal have ansvaret for behandling af sår, som kategoriseres som højt specialiserede. Det drejer sig eksempelvis om decubitussår, blottede proteser og andre defekter som følge af gynækologiske og neurokirurgiske indgreb.

Området varetages i et team, således at der altid er minimum to speciallæger, der kan varetage de enkelte procedurer.

Funktionen vil indebære, at ca. 40% af tiden anvendes til sårbehandling og 60% placeres fortrinsvis indenfor subspecialet cancer.
Ansøger skal være speciallæge i Plastikkirurgi.

Afdelingens øvrige ansvarsområder omhandler: melanom og nonmelanom hudcancer, mammarekonstruktioner, mikrokirurgi, plastikkirurgiske sår, postbariatri og almen plastikkirurgi.

Vi søger en kollega med lyst til at indgå i et fagligt udfordrende og udviklende teamsamarbejde.

Afdelingen har højt specialiseret behandlingsfunktion for patienter fra Region Midt og Region Nord. Desuden varetager afdelingen hoved- og regionsfunktionsbehandling af patienter i Region Midt. Afdelingens satellitfunktion i Herning forestår hovedfunktionsbehandling af patienter fra den vestlige del af Region Midtjylland.

Søger du stillingen som afdelingslæge vil der være mulighed for grundig oplæring og rotation indenfor de øvrige ansvarsområder, med mindre du allerede har fokus på subspecialet cancer.

Søger du stillingen som overlæge har du allerede nogen erfaring og fremadrettet fokus på subspecialisering.

Har du ikke tidligere erfaring med behandling af de specialiserede sår, er der mulighed for en oplæringsperiode. Vi forventer, du på sigt er den, der forestår forskning, uddannelse, udvikling og organisering indenfor sår og sårheling, således at det nuværende faglige niveau bevares og er tilgængelig i organisationen.

Speciallægen deltager sammen med de øvrige læger i vagten, der aktuelt er 10-skiftet.
Vagtbetegnelse er tilkaldevagt fra bolig.

Det forventes desuden at speciallægen deltager i Herning-funktionen.

Ansøgning udfærdiget efter de 7 lægeroller samt et kronologisk CV fremsendes elektronisk. Se skema her.

Vi holder ansættelsessamtaler i uge 48, 2016.

Oplysning om stillingen og funktions- og opgavebeskrivelse kan rekvireres ved henvendelse til ledende overlæge Gitte Hougaard på 78 46 38 59.

Der henvises til Region Midtjyllands ”Retningslinier for faglig bedømmelse af ansøgere til speciallægestillinger i Region Midtjylland”.

Ansøgeren vil blive bedømt efter de syv roller/kompetenceområder for en speciallæge og ansøgning skal være bilagt Region Midtjyllands skema til ”Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland”

Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Da Region Midtjylland er igennem en væsentlig spareplan, vil omplaceringsramte medarbejdere der søger stillingen have fortrinsret til samtale.