Selv om inspektorordningen efterhånden har eksisteret i 13 år, bliver der stadig ikke foretaget det antal besøg af inspektorkorpset, som Sundhedsstyrelsen har som målsætning. Formålet med ordningen er bl.a. at kvalitetssikre og kvalitetsudvikle videreuddannelsen af læger, og det sker ved, at sygehusafdelinger får besøg af eksterne lægelige inspektorer. Ifølge målsætningerne skal alle afdelinger med læger i uddannelsesstillinger inspiceres mindst hvert fjerde år. Men det mål er der desværre stadig langt til. Der er cirka 400 afdelinger på de danske sygehuse,...
