Specialpsykolog, Regionspsykiatrien Vest, Herning Er du kompetent og velfunderet inden for psykiatri? Vil du indgå i et stærkt tværfagligt team og arbejde med komplekse psykologfaglige opgaver?

Dette job er udløbet

Vi søger specialpsykolog til fast stilling på 37 timer med tiltrædelse 1. juli 2017 – eller efter aftale – ved Regionspsykiatrien Vest. Stillingen er ledig i døgnafsnit E2 i Herning.

Psykiatrien i Region Midtjylland er i en spændende udvikling med fokus på faglig specialisering og øget ambulant behandling. Endvidere er det Psykiatriens vision at sikre høj kvalitet i løsningen af psykiatriens opgaver til gavn for patienter, brugere og pårørende, hvorfor kvalitetsudvikling, forskning og kompetenceudvikling af medarbejdere er centrale elementer.

Din hverdag:
Dine primære arbejdsopgaver ved sengeafsnit er behandling af indlagte patienter tilknyttet døgnafsnit i Herning.

Du får sagsansvar i både undersøgelses- og behandlingsforløb under ledelse af overlæge og afvikler netværksmøder, psykoterapi og psykoedukation.

Ved uddelegering fra overlæge kan du afholde behandlingskonferencer.
Derudover har du som specialpsykolog særlig supervisions- og undervisningsforpligtigelse for både egen faggruppe under uddannelse som tværfagligt i klinikken.

Vi tilbyder:

  • En udviklingsorienteret, dynamisk afdeling, der giver dig mulighed for og støtte til faglig- og personlig udvikling med supervision og kompetenceudvikling.
  • Udfordrende arbejdsopgaver.
  • Selvstændighed og ansvar i opgavevaretagelsen.
  • Dygtige og engagerede kolleger.
  • En afdeling, der vægter kvaliteten i arbejdet.

Vi lægger vægt på, at du:

  • Har erfaring med psykiatri.
  • Evne at arbejde selvstændigt og prioritere egne opgaver.
  • Har IT kendskab (vi bruger Elektronisk Patient Journal og Outlook).
  • Udviser stabilitet og robusthed
  • Har evnen til at være samarbejdsvillig
  • Har evnen til at bidrage til et højt fagligt miljø
  • Har evnen til at bidrage til et godt arbejdsmiljø
  • Udviser fleksibilitet og effektivitet i opgaveløsningen
  • Er udviklings- og implementeringsparat

Afdelingen:
Regionspsykiatrien Vest er én afdeling fordelt på to matrikler i Holstebro og Herning.
Vi er inde i en markant udvikling med organisering og behandlingspakker og vi arbejder målrettet frem mod at flytte fysisk til DNV i Gødstrup i fælles rammer med Hospitalsenheden Vest.

Andet:
Løn – og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og efter principperne i Ny Løn.

Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til oversygeplejerske Betina Funder Jeppesen, tlf.: 23744896.

Du kan søge stillingen ved at klikke på ”Send ansøgning”. Vedhæft din ansøgning og dit CV (de vedhæftede filer skal være i pdf- eller word-format).

Alternativt kan ansøgningen stile og sendes til: Regionspsykiatrien Vest, psyk. Adm., Lægårdvej 12, 7500 Holstebro. Att.: Løn- og HR konsulent Louise H. Frandsen.

Ansøgningsfristen er den 2. april 2017 og ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 14 eller 15.

Du kan læse mere om os på wwww.rv.rm.dk.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil omplaceringsramte medarbejdere, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale