Speciallæge til Patologiafdelingen Sjællands Universitetshospital Roskilde Er et spændende job i en travl, alsidig og udviklingsorienteret afdeling med stor grad af medindflydelse, en høj kvalitet i arbejdet og et godt psykisk arbejdsmiljø noget for dig?

Dette job er udløbet

Patologiafdelingen, Sjællands Universitetshospital søger speciallæger.

Vi mangler stadig et par speciallæger, før vi er ”fuldtallige”, så hvis du er interesseret i af være en del af et fagligt stærkt team, hvor der er gang i både rutine og forskning, så skulle du lægge billet ind på en stilling hos os. Du vil blive ansat til at varetage et til to fagområder og vi tilstræber, at du kommer til at arbejde med lige netop det, du bedst kan lide. Aktuelt kan vi især bruge læger med interesse for mamma, gynækologi, hud, hæmatologi eller ØNH, men vi har alle specialer (fraset thoraxkirurgi og neurokirurgi) i Regionen og vi betjener derfor alle specialer incl speciallægepraksis, specialtandlægepraksis og alment praktiserende læger og sætter en ære i et godt kollegialt samarbejde både i egen afdeling, men også med vore kliniske kolleger.

Patologiafdelingens organisering og profil

Patologiafdelingen på Sjællands Universitetshospital har afsnit placeret i Roskilde, Næstved og Slagelse. Den samlede afdeling betjener således alle regionens sygehuse/hospitaler samt praksissektoren, speciallægeklinikker, specialtandlæger og regionens privathospitaler. Det giver logistiske udfordringer og derfor glæder vi os til, at vi skal flytte den samlede afdeling til det ny Sjællands Universitetshospital i Køge i 2022.

Vi ekspederer årligt ca. 130.000 rekvisitioner og dertil kommer Folkeundersøgelsen mod livmoderhalskræft. Den landsdækkende screening mod tarmkræft fylder også en del i afdelingen. Vi deltager i diverse konferencer og forsøger at holde et højt uddannelsesniveau blandt såvel læger som sekretærer og bioanalytikere ved deltagelse i kongresser og kurser.

Patologiafdelingens afdelingsledelse består af en ledende overlæge og en ledende overbioanalytiker. Hvert af de tre geografisk adskilte afsnit ledes af en afsnitsledelse. Patologiafdelingen består samlet af ca. 170 ansatte.

Såfremt ovenstående gør dig nysgerrig, er du velkommen til at tage kontakt til os og høre nærmere. Du kan enten ringe eller skrive til ledende overlæge Birgit Meinecke Nørnberg eller til en anden af dine forhåbentlig kommende kolleger. Fristen for ansøgning er mandag d 11/9 2017, vi forventer at afholde samtaler i løbet af september evt primo oktober.

Sjællands Universitetshospital
Sjællands Universitetshospital vil være pioner i det danske sundhedsvæsen og definere en ny, bedre og anderledes måde at drive et sundhedsvæsen på. Med overskriften ”Patienten er alt” implementerer hospitalet en ambitiøs strategi, som vil sætte en ny retning for fremtiden.

Som led i strategien inddrages medlemmer af hospitalets patientforum i overlægerekrutteringer. Det må derfor forventes, at der deltager en patient eller pårørende i samtaleudvalget.

Missionen er patienten, og visionen er suveræn kvalitet. Sjællands Universitetshospital er etableret som en organisatorisk enhed. Vi er således allerede nu i gang med at skabe et samlet og bedre sundhedsvæsen for regionens borgere og en spændende og udviklende arbejdsplads for medarbejderne.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital på: http://www.regionsjaelland.dk/suh

Dine kompetencer

Du er speciallæge i patologi og har gode samarbejdsevner med en særlig forståelse både for samarbejdet indenfor egen afdeling og for det tværfaglige samarbejde

Du skal være fagligt kompetent

Du skal have interesse for udvikling af patologi både regionalt, lokalt og internationalt. Herunder ser vi gerne lyst og evner til at indgå i udviklings- og forskningsprojekter

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Ansøgning
Sjællands Universitetshospital anvender en vurdering af de syv kompetencer (Medicinsk ekspert, Kommunikator, Samarbejder, Leder/Administrator, Sundhedsfremmer, Akademiker og Professionel) i den faglige bedømmelse.

Ansøgere bedes i ansøgningen, med bedst mulig dokumentation, forholde sig konkret til de syv kompetencer.

Vi ser frem til at høre fra dig

Ledende overlæge Birgit Meinecke Nørnberg

Patologiafdelingen, Sjællands Universitetshospital