Speciallæge med almenmedicinske kompetencer Speciallæger med almenmedicinske kompetencer søges til Akutafdelingen, Hospitalsenheden Horsens og Røde Kors Asyl

Dette job er udløbet

Er du specialist med almenmedicinske kompetencer og har du lyst til at gøre en forskel en dag om ugen på østjyske asylcentre? Vil du være en del af regionens beredskab ved nye flygtningekriser? Og har du lyst til en solid uddannelse i det akutmedicinske fagområde? Så er det dig, vi mangler.

Vores ambition er i samarbejde med Røde Kors at udvide staben af fastansatte speciallæger med yderligere to afdelingslæger. Ansættelsen vil formelt være i Akutafdelingen med ugentlig frikøb til almenmedicinske opgaver på Røde Kors’ asylcentre.

De nyoprettet afdelingslægestillinger er ledige til besættelse per 1. februar 2017 eller efter aftale.

Vi leder efter speciallæger som:

  • vil være med til at forme fremtidens fælles akutte modtageenhed og samtidig deltage i den spændende opgave at udvikle det danske asylberedskab
  • brænder for at hjælpe mennesker, der kommer fra områder med ufred og med de helbredsmæssige udfordringer, som det giver
  • vil være med til at drive den faglige udvikling af en Akutafdeling og et Akuthospital
  • ønsker at arbejde på en Akutafdeling, hvor godt arbejdsmiljø og god tone er en prioritet
  • ønsker at uddanne og vejlede den næste generation af læger, er god til at kommunikere og har lyst til at undervise alle faggrupper i akutafdelingen
  • fremstår som en god ambassadør for afdelingen i samarbejdet med de øvrige afdelinger og i arbejdet i Røde Kors Asyl.
  • har et relevant speciale, men med solid almen medicinsk erfaring
  • har eller ønsker at få fagområdeuddannelsen i akutmedicin eller tilsvarende akutuddannelse

Det er vigtigt for os, at du har lyst til og kan indgå i konstruktive samarbejder i bred forstand – også tværfagligt. Vi forventer således, at alle medarbejdere i afdelingen er engageret i deres arbejde og parate til udvikling.

Vi tilbyder

  • en unik stilling med mulighed for enten en fuld karriere inden for akutmedicin eller nogle spændende år med dygtiggørelse inden for modtagelse af den akutte patient
  • spændende opgaver inden for asylområdet
  • et engageret tværfagligt miljø med fokus på faglig og personlig udvikling, hvor vi bruger hinandens forskellige faglige og personlige kompetencer i samarbejdet omkring patienten
  • grundig uddannelse i akut ultralyd, herunder CECLUS, samt relevante bogstavskurser (ATLS, ALS)
  • den regionale videreuddannelse til fagområdet akutmedicin
  • en afdeling, hvor vi arbejder med Klinisk Logistik og andre teknologiske løsninger
  • en afdeling med kort afstand mellem medarbejder og ledelse

Lidt om os
På Hospitalsenheden Horsens realiserer vi Sundhedsstyrelsens anbefalinger om fælles akutte modtageenheder (FAM). I Akutafdelingen er vi 7 speciallæger, inklusive den ledende overlæge i afdelingen. Inden udgangen af 2017 vil vi være 12 speciallæger. Derudover har vi fem læger under hoveduddannelse i specialerne geriatri og almen medicin samt et forvagtslag med p.t. 15 KBU-læger.

Akutafdelingen modtager akutte medicinske, kirurgiske og ortopædkirurgiske patienter.
Afdelingen består af Hospitalsvisitationen, afsnit med 27 sengepladser, Akut Dagklinik, 3 skadestuer og et akut udredningsambulatorium. Yderligere er afdelingen en del af et innovativt akuthospital, der bl.a. satser på at være med i front inden for IT og patientsikkerhed til gavn for både patienter og medarbejdere.

Afdelingen er dermed også hovednerven i Akuthospitalet, og vi kan derfor tilbyde dig en spændende stilling på et hospital, hvor en stærk tværgående samarbejdskultur, en flad organisationsstruktur og pligt til forundring er vigtige komponenter i en ambitiøs innovationskultur.

Vi har et tæt og meget velfungerende samarbejde med de specialer, hvis patienter modtages i Akutafdelingen.

Akutafdelingen på Hospitalsenheden Horsens er under ombygning, så afdelingen i 2020 fremstår som en moderne specialombygget afdeling med 37 senge klar. Fase 1 af denne ombygning resulterer næste år i 3 helt nye traumestuer og et integreret satellit afsnit af
Billeddiagnostisk afdeling.

Hvad byder Horsens by på?
Horsens er en by i vækst med pt. lidt over 87.000 indbyggere og centralt beliggende mellem Aarhus og trekantsområdet tæt på motorvej. Horsens har et rigt kulturliv og er bl.a. kendt for de mange koncertarrangementer med store internationale navne. Byen har et stærkt uddannelsesmiljø med mange internationale studerende på VIA, er smukt beliggende ved fjord, skove, søer og strand.

Øvrige oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til ledende overlæge ved Akutafdelingen, Ulf Grue Hørlyk på tlf. 7842 5200 eller mobil 4258 2086.
Ansættelse sker efter gældende overenskomst mellem Foreningen af Speciallæger og Danske Regioner. Stillingen er omfattet af lokal løndannelse og lønnen forhandles med den faglige
organisation.

Sidste frist for fremsendelse af ansøgning er d. 2. januar 2017 og der forventes afholdt ansættelsessamtaler ultimo januar 2017.

Ansøgning fremsendes elektronisk via “Ansøg her!”-knappen.
En forudsætning for ansættelse ved Hospitalsenheden Horsens er i øvrigt, at der gives samtykke til indhentelse af børneattest, og at denne er tilfredsstillende.

Da Region Midtjylland er igennem en væsentlig spareplan, vil omplaceringsramte medarbejdere der søger stillingen have fortrinsret til samtale.