Reservelæger i uklassificeret stilling til Anæstesiafdelingen, Nykøbing F. Sygehus Vi søger to engagerede, dynamiske reservelæger, som er interesseret i at deltage i et kvalitets- og forskningsprojekt involverende regionens fem hospitaler.

Dette job er udløbet

Stillingerne er 12 måneders kliniske stillinger som uklassificeret reservelæge med 6 ugers fri med løn til projektet.

Projektet

Formålet er at nytænke og udvikle informationsmateriale til forberedelse af patientforløb. Det ene projekt omhandler det perioperative forløb, og det anden projekt omhandler pårørendeforløb på intensiv.

Vi tilbyder

  • Introduktion til forskning
  • Seks ugers fri med løn til projektet
  • Forskningsrelateret kursusaktivitet
  • Oplæring i spørgeskemaundersøgelser og e-Learning
  • Mulighed for at præge udviklingen i afdelingen og på hospitalet
  • En alsidig hverdag med mange muligheder
  • Gode kolleger og et godt sammenhold blandt de yngre læger i afdelingen og på hospitalet

Vi forventer at du

  • Er engageret og energisk
  • Har lyst til forskning og udvikling
  • Deltager aktivt og positivt i afdelingens kliniske arbejde
  • Har lyst til at undervise yngre kolleger
  • Vil bidrage positivt til udviklingen i afdelingen

Hvem er vi

I vores afdeling lægger vi vægt på det gode samarbejde – både internt i afdelingen og eksternt med de andre afdelinger på sygehuset. Vi vægter højt at være en del af det gode patientforløb for vores patienter, og ønsker at videreudvikle vores afdeling med dette for øje. Samtidig har vi fokus på at videreudvikle vores medarbejdere og på den måde skabe en attraktiv arbejdsplads med et højt fagligt niveau.

Vores afdeling består af

  • Et anæstesiafsnit som leverer anæstesiydelser til både elektive og akutte operationer af både voksne og børn indenfor ortopædkirurgi, gastrokirurgi, gynækologi og obstetrik.
  • Intensiv terapi afsnit niveau 2 med ni sengepladser med et patientflow på 600-700 patienter pr. år.
  • Opvågningsafsnit
  • Eksterne funktioner: Traumemodtagelse, hjertestopbehandling, anæstesiydelser til CT- og MR-scanninger, DC konverteringer og tilsyn/assistance omkring svært syge patienter.

Hvilke kompetenceudviklinger kan afdelingen tilbyde i et uddannelsesforløb

  • Anæstesi til patienter ASA 1-4 indenfor ortopædkirurgi, organkirurgi og gynækologi og obstetrik
  • Indlæggelse og installering af intensive patienter og stuegang på intensive patienter under supervision
  • Opbygning af en bred teoretisk og praktisk viden indenfor både intensiv terapi og anæstesi
  • Håndtering og behandling af svært syge patienter fra en bred patientpopulation
  • Undervisning af læger og sygeplejersker indenfor eget interessefelt, samt eksempelvis undervisning af nyansat personale i hjertestopbehandling, Den Kritisk Syge Patient, MAT-funktion og studenterundervisning.

Generelle oplysninger

  • Stillingen kan søges af læger, der har bestået introduktionstilling i anæstesi
  • Nykøbing F. Sygehus er et selvstændigt akut universitets sygehus med tilknyttet lektorer
  • Sygehuset har en god korpsånd og lægger vægt på en god omgangstone og et trygt læringsmiljø, hvor du får mulighed for at udvikle dig og lære ikke bare de obligatoriske kompetencer, men også udvalgte kompetencer efter ønske
  • Vagtformen er vagt på tjenestestedet med 2-holdsskift
  • Vi kan tilbyde bolig i tæt tilknytning til sygehuset. Sygehuset ligger smukt placeret med udsigt over Guldborgsund, og med skov og en af danmarks bedste strande i rimelig afstand. For mere information kontakt nfs-boligformidling@regionsjaelland.dk eller se mere på følgende hjemmeside her
  • I hverdagene kører der bus fra Vesterport station, og direkte til sygehuset og tilbage, både morgen og eftermiddag.
  • Har du lyst til et uforpligtende besøg på afdelingen, er du meget velkommen.

I vores afdeling er vi stolte af

  • En god inspektorrapport december 2013 – kan ses på Sundhedsstyrelsens hjemmeside
  • Afdelingen blev evalueret af KU (9. semester medicin studerende) til en 1. plads i 2013

Yderligere oplysning om sygehuset kan findes her

Kontaktperson(er):
Navn: Ninna Rose Holm
Email: nroh@regionsjaelland.dk
Telefon: 56 51 55 96
Mobile: 93 56 70 12