Reservelæge – uklassificeret til Neurologisk Afdeling, Medicin 3 Slagelse Sygehus

Dette job er udløbet

Har du lyst til at udvikle dine kvalifikationer indenfor det neurologiske speciale?

Har du ønske om fleksibel arbejdstilrettelæggelse?

Vi kan f.eks. aftale, at du arbejder i dagtid på alle hverdage, eller på deltid. Afdelingen dækkes af forvagt hele døgnet.
Under ansættelsen vil du deltage i stuegangsarbejdet, og evt. superviseret ambulatoriumfunktion afhængigt af kvalifikationer.
Du får et tæt samarbejde med afdelingens speciallæger, og får udviklet dine faglige kompetencer indenfor specialet.

Vi tilbyder en afdeling med fokus på faglighed og et godt læringsmiljø med ugentlig undervisning og røntgen konferencer.

Om afdelingen

Neurologien er en del af Medicin 3, som har ca. 200 ansatte, og består af det neurologiske og geriatriske speciale. Fagligt er specialerne opdelt.

Neurologisk afdeling, Slagelse som består af et sengeafsnit med 20 senge, et ambulatorium og CNU som er et ambulant tilbud som del af det nationale projekt ”Unge med erhvervet hjerneskade”.
Derudover er afsnit for neurorehabilitering (CNN) med 20 senge placeret på Næstved Sygehus med regionsfunktion. Funktion vil primært være i Neurologisk sengeafsnit, Slagelse Sygehus.

Forskningsindsatsen i neurologien er styrket, idet der er blevet ansat en forskningsansvarlig overlæge, der også er forskningslektor. Gennem stærk faglighed, forskningsaktivitet og et godt positivt arbejdsklima vil vi være med til at sikre mest mulig sundhed for flest mulige patienter.

Ansættelsen er tidsbegrænset til en et-årig stilling.

Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst mellem Regionernes Løn- og Takstnævn og Yngre Læger.

Ansøgeren skal være i besiddelse af dansk autorisation, for at komme i betragtning til stillingen.

Yderligere oplysninger

Afdelingsledelsen består af ledende overlæge Thor Brygge og Ledende oversygeplejerske Anne Grethe Raahauge Larsen som også er afdelingsledelse for Medicin 1.

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte planlægger Jannie Blok 58 55 95 47 eller sla-med3@regionsjaelland.dk

Ansøgning og cv sendes online via linket her på siden.

Ansøgningsfrist 22.03.17

Vi har viljen til at blive bedre hver dag

Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse er både et akut- og specialsygehus. Vi er ambitiøse og modige, og vi har viljen til at blive endnu bedre – hver dag. Vi ønsker at tiltrække de bedste medarbejdere, der tør tænke nyt og anderledes i hverdagen til patientens bedste.
Stærk faglighed og udvikling skal sikre god og ensartet høj kvalitet i behandlingen døgnet rundt. Vi skaber forbedringer og nye løsninger i fællesskab. Vi lægger vægt på datadrevet og synlig ledelse og tilsigter en uformel og uhøjtidelig omgangstone baseret på gensidig tillid mellem leder og medarbejder. Vi prioriterer uddannelse, forskning og udvikling, fordi vi mener, at faglighed er afgørende for at nå vores mål.
På Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse gør vi os umage med at skabe en udviklende og spændende arbejdsplads, og vi arbejder for at være Region Sjællands bedste uddannelsessted.

Dit behov – vores fælles opgave

Kontaktperson(er):
Navn: Jannie Kahn Blok
Email: jabl@regionsjaelland.dk
Telefon: 58 55 95 47