Reservelæge til introduktionsstilling Til introduktionsstilling søger vi en reservelæge med henblik på videreuddannelse til speciallæge i psykiatri pr. 1. januar 2018 eller efter aftale. Stillingen giver mulighed for at stifte bekendtskab med såvel ambulant som stationær psykiatri.

Dette job er udløbet

I Regionspsykiatrien Midt er både sengeafsnittene og de ambulante klinikker diagnoseopdelte.

Om arbejdet
Arbejdet vil omfatte udredning, diagnostik og behandling samt samarbejde med pårørende og andre samarbejdspartnere herunder:
Andre sengeafsnit og klinikker
Praktiserende læger og patienter fra Silkeborg, Skive og Viborg kommuner.

Reservelægen skal indgå i et 16-skiftet forvagtslag med dagtjeneste med efter-følgende rådighedstjeneste fra vagtværelse.

Om arbejdsstedet
Vi har et godt arbejdsmiljø med en uhøjtidelig omgangstone.

Fokus på uddannelse
Psykiatrien lægger vægt på en systematisk uddannelse af læger, hvorfor der foreligger et godkendt uddannelsesprogram og et formaliseret undervisningsprogram med ugentlig undervisning. Der gives endvidere supervision i psykoterapi. Grunduddannelsen i psykoterapi består af en praktisk del som finder sted på den afdeling hvor lægen er ansat, og en teoretisk del, som her udbydes i Region Midt som et samarbejde mellem de psykoterapeutiske overlæger på AUH-Risskov og Center for Kompetenceudvikling.

Der vil ligeledes være gode muligheder for at tage andre kompetenceudviklende kurser.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem Region Midtjylland og Foreningen af Yngre Læger for underordnede læger. Stillingen er omfattet af Ny Løn.

Ansøgning bilagt dokumentation for uddannelse, autorisation samt tidligere beskæftigelse, herunder CV, der skal være opdelt i henhold til de 7 lægeroller indsendes digitalt via stillingsopslaget senest søndag den 1. oktober 2017.

Ansættelsessamtaler finder sted fredag den 6. oktober 2017.

Struktur- og funktionsbeskrivelse samt yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til ledende overlæge Kirsten Gøtzsche-Larsen, Regionspsykiatrien Midt, tlf.: 7847 4000 eller på mail:Kirgoe@rm.dk

Om Regionspsykiatrien Midt
Regionspsykiatrien Midt har ansvaret for både den stationære og ambulante psykiatriske behandling af voksne (18+) patienter i Viborg, Skive og Silkeborg kommuner.

Afdelingen har et samlet budget på ca. 260 mio. kr. og ca. 525 ansatte.

Pr. 1. september 2017 er afdelingen normeret til 101 sengepladser fordelt på:

Sengeafsnit for affektive lidelser A1 (14 pladser), inkl. et Team for ECT
Sengeafsnit for affektive lidelser A2 (11 pladser)
Sengeafsnit for psykotiske lidelser P0 (14 pladser+ 4 lavintensive senge)
Sengeafsnit for psykotiske lidelser P2 (13 pladser)
Sengeafsnit for intensiv behandling og observation M1 (13 pladser)
Sengeafsnit for retspsykiatri R2 (12 pladser)
Sengeafsnit for retspsykiatri R1 (20 pladser fordelt på 2 etager, heraf én etage med rehab-pt).

Desuden har afdelingen en række ambulante klinikfunktioner fordelt i både Viborg, Silkeborg og Skive.

– Klinik for intensiv ambulant behandling
  Team for OCD og angstlidelser 
– Klinik for affektive lidelser:
Team For affektive lidelser
Team for ældrepsykiatri     

– Klinik for psykotiske lidelser:
Team for vurdering og udredning

Team for psykotiske lidelser 
Team for ADHD
Team for nyopdaget skizofreni 

Team for patienter med misbrug og patienter med dom
– Klinik for retspsykiatri

De ambulante funktioner i Silkeborg er organiseret i et samarbejde med Silkeborg Kommune i Psykiatriens Hus, som omfatter: Psykoseteam, affektiv team, døgndækkende hjemmebehandlerteam, akutte døgnpladser, ADHD- og rusmiddelteam, team for personlighedsforstyrrelser, OCD og angstteam og udredningsteam. 

Endelig er PCV (Psykiatrien Centrale Visitation) i Silkeborg ledelsesmæssigt en del af Regionspsykiatrien Midt.

Afdelingen har klassificerede U-stillinger, som I-stillinger og H-stillinger i speciallægeuddannelsen. Endvidere som AP-læger, basislæger, neurologer, akutlæger og medicinstuderende. Desuden varetages undervisning af specialpsykologer.

Afdelingen har elektronisk patientjournal med både journal- og medicinmodul. Kliniske instrukser, retningslinjer og vejledninger er tilgængelige i en internet-baseret dokumentsamling (e-Dok).

Få et indtryk af afdelingens Viborg-del gennem 10 små reportager i TV-MIDTVESTs udsendelsesrække Søndersøparken 1, sendt i efteråret 2014: http://www.tvmidtvest.dk/ (indtast i søgefeltet på denne side Søndersøparken 1)