Reservelæge klassificeret introduktionsstilling i kirurgi, Kirurgisk afdeling, Holbæk Sygehus Vi søger en dynamisk yngre læge, der ønsker at uddanne sig til speciallæge i kirurgi. Stillingen er ét-årig og uddannelsesforløbet i stillingen er fokuseret mod at opnå de forventede forudsætninger for et senere hoveduddannelsesforløb i kirurgi.

Dette job er udløbet

Uddannelsesforløb prioriteres højt, idet afdelingen har uddannelsessøgende læger i kirurgisk introduktionsstilling og hoveduddannelsesforløb, samt kbu. Afdelingen har 2 lektorer, der også er forskningsansvarlige overlæger.

Afdelingen deltager i studenterundervisning (3. sem. cand. fra KU).

Kirurgisk afdeling

  • ønsker og støtter, at introduktionslægen kommer i gang med eller fortsætter forskning
  • ønsker at sikre en kirurgisk tankegang mhp. både kirurgiske beslutningsprocesser og hele kirurgiske patient forløb
  • ønsker at sikre en struktureret uddannelse i appendectomi, hernie og galdekirurgi samt endoskopi
  • ønsker uddannelsesmæssigt at være inkluderende og superviserende

Kirurgisk Afdeling har akut kirurgi, benign elektiv kirurgi og børnekirurgi. Daglig kirurgisk aktivitet på 2-3 operationslejer, 2 ambulatoriestuer samt endoskopiafsnit med 6 stuer. Holbæk Sygehus er akutsygehus og har traumemodtagelse. Optageområde på ca. 200.000 borgere.

Akutte indlæggelser foregår via Akutafdelingen med selvstændig lægebemanding.

Kirurgisk forvagt går i 8-skiftet vagt, 2 holdsdrift med 3-holdsværdi. Bagvagt i bunden vagt i tilstedeværelse.

Du kan læse mere om Holbæk Sygehus på www.regionsjaelland.dk under sygehuse.