Reservelæge – introduktionsstilling Blodbank og Immunologi ved Aarhus Universitetshospital er Region Midtjyllands specialafdeling i klinisk immunologi. Vi søger en reservelæge i en 1 årig introduktionsstilling (klassifikationsnummer 6620-08-62-i-02).

Dette job er udløbet

Opgaverne omfatter primært celle/vævsområdet og blodtypelaboratoriet. Som funktioner under celle/vævsområdet kan nævnes opsamling af perifere stamceller fra patienter og donorer, forarbejdning og nedfrysning af stamceller samt søgning og udvælgelse af stamcelledonorer på verdensplan til stamcelletransplantation. På blodtypeområdet kan nævnes specialanalyser og rådgivning ved gravide eller andre patienter med sjældne forekommende antistoffer samt ved stamcelletransplantationer. Andre klinisk immunologiske funktioner er udredning og monitorering af immundefekttilstande, vævstypeimmunologiske udredninger på donorer og patienter forud for transplantation samt immunmodulerende patientbehandlinger som plasmaferese og photoferese.

For at komme i betragtning til stillingen skal du kunne arbejde selvstændigt og være interesseret i, at forskning skal udgøre en vigtig del af din karriere.

Der er vagtforpligtelse, almindeligvis 6-skiftet vagt udenfor tjenestestedet efter endt introduktionsperiode.

Stillingen aflønnes efter gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest og en tilfredsstillende autorisation.

Tiltrædelse den 1. september 2017. Ansøgningsfrist 20. juli 2017.

Yderligere oplysninger om stillingen kan indhentes hos ledende overlæge Bjarne Møller på 7845 5000.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil omplaceringsramte medarbejdere, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.