Overlæge / afdelingslæge i Intern Medicin, endokrinologi ved Hospitalsenheden Horsens Vil du være en del af vores endokrinologiske team på Hospitalsenheden Horsens?

Dette job er udløbet

Medicinsk Afdeling på Hospitalsenheden Horsens søger efter speciallæge i intern medicin; endokrinologi, som har lyst til at være med til at videreudvikle det endokrinologiske område i Horsens.

På Hospitalsenheden Horsens består det endokrinologiske team af 4 speciallæger og 3 HU-læger i endokrinologi.  Vi har et tæt og velfungerende tværfagligt samarbejde med specialiserede sygeplejersker og terapeuter.  Vi driver i fællesskab et velfungerende ambulatorium og sengeafsnit i rivende udvikling.

I hele Medicinsk Afdeling fokuseres på faglig kvalitet og udvikling i en kultur præget af tillid, respekt og humor.

Vi tilbyder

  • En velfungerende speciallægegruppe hvor det faglige fællesskab og samarbejde er prioriteret
  • En flad ledelsesstruktur med gode muligheder for at få afprøvet og implementeret nye tiltag
  • Et godt tværfagligt miljø på Medicinsk Afdeling
  • En afdeling hvor vores samarbejde med både interne og eksterne vægtes højt

Vi leder efter en kollega som

  • Er innovativ og interesseret i faglig udvikling
  • Er motiveret for at indgå i tætte tværfaglige teams
  • Har gode faglige og sociale kompetencer
  • Vil deltage i at uddanne yngre læger og sygeplejersker inden for endokrinologien

Medicinsk Afdeling har et tæt og velfungerende samarbejde med Akutafdelingen.  Hvis der er særlig interesse inden for det akutte, rummer stillingen mulighed for et særligt ansvar i forhold til samarbejdet med Akutafdelingen.  I det tilfælde vil akutmedicinsk erfaring eller ønske om uddannelse inden for området være en fordel.

Stillingen indeholder en vagtforpligtelse med deltagelse i tilstedeværelsesvagt enten i Medicinsk Afdeling eller som akut bagvagt i Akutafdelingen.

Medicinsk Afdeling
Medicinsk afdeling er en intern medicinsk afdeling med funktioner på 2 matrikler i Horsens og Skanderborg Sundhedshus.  Afdelingen har i alt 83 sengepladser og stor ambulant virksomhed.  Medicinsk Afdeling dækker specialerne endokrinologi, kardiologi, lungemedicin, gastroenterologi/hepatologi, geriatri og reumatologi.
Hæmatologi og nefrologi dækkes ved at Hæmatologisk Afdeling, AUH, har satellitfunktion og Nyremedicinsk Afdeling, AUH, driver et dialyseafsnit på Regionshospitalet Horsens.

Hospitalsenheden Horsens er akuthospital.  Akutte hjertepatienter modtages direkte i Hjertemedicinsk Afsnit M2. Øvrige akutte patienter modtages hovedsagelig via hospitalets Akutafdeling.

Undervisningsforpligtelse
Medicinsk Afdeling er klassificeret til 17 hovedforløb i intern medicin – heraf 3 i endokrinologi – 4 hovedforløb i almen medicin og 9 introduktionsstillinger.  Det påhviler vores nye kollega at deltage i uddannelsen af disse læger.  Herudover undervises medicinstuderende og Medicinsk Afdelings eget personale.

Der er mulighed for at deltage i forskningsarbejde.

Se funktionsbeskrivelsen her

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.  Stillingen er omfattet af lokal løndannelse og aflønningen skal forhandles med relevant organisation.  En forudsætning for ansættelse ved hospitalet er i øvrigt, at der gives samtykke til indhentelse af børneattest og denne er tilfredsstillende.

Ansøgning
Ansøgning struktureres omkring speciallægens 7 roller. Fagligt bedømmelsesskema udfyldes elektronisk i ansøgningsformularen såfremt der søges ansættelse som overlæge. Ansøgning, CV og anden dokumentation uploades og fremsendes ligeledes elektronisk.

Ansøgningsfrist 13. marts 2017
Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 30. marts 2017 kl. 11.00-13.00

Yderligere information
Yderligere oplysninger om stillingen eller aftale om besøg i afdelingen kan fås ved henvendelse til ledende overlæge Thomas Hahn, mail thohah@rm.dk, eller overlæge Anne Lene Riis på telefon 7842 6875, mail annrii@rm.dk

Læs om hospitalet og de aktuelle udviklingsprojekter på www.hospitalsenheden-horsens.dk

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil omplaceringsramte medarbejdere, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale