Læsø har meget at byde på – men mangler praktiserende læger Smukt og centralt beliggende i Byrum finder du lægehuset på Læsø.

Dette job er udløbet

Lægerne på Læsø ønsker at gå på pension og Region Nordjylland annoncerer derfor efter speciallæger i almen medicin til at overtage praksis med praksisopstart 1. april 2017 eller snarest herefter.

Lægearbejdet på Læsø er spændende og varierende, idet praksis udover at betjene øens ca. 1800 faste indbyggere (med overvægt af ældre) også forestår funktioner som social-/skolelæge, plejehjemslæge, skadestuefunktion hvor der kan henvises til observation på plejehjemmet, samt samarbejde med øens jordemoder ved hjemmefødsler. Herudover er lægehuset tilknyttet behandlingen af psoriasis i Læsø Kur.

Det kan desuden være muligt at supplere med job som søfartslæge på Læsø.

Praksis rummer mulighed for fleksible og attraktive arbejdstider, eksempelvis sammenhængende fridage/uger. Der vil være mulighed for ferieafløsning med vikar. Der kan påregnes en god indtjening, blandt andet honoreres vagtforpligtelse efter særlig aftale. Der er vagtordning med central visitation fra fastlandet. I sommermånederne er der mange turister på Læsø.

Region Nordjylland kan tilbyde at ansætte praksispersonale, stå for drift af personale samt andre favorable vilkår (klinik på Licens i henhold til overenskomst). Opstarten kan i sin helhed foregå i tæt samarbejde med Region Nordjylland.

Praksis er beliggende i egne, velindrettede lokaler.

Har du lyst til at kombinere din arbejdsdag med en ubeskrivelig dejlig natur, en aktiv fritid, forskellige kulinariske og kulturelle oplevelser eller måske bare fred, ro og fordybelse til eksempelvis forskning, familie eller fritid – så kunne Læsø være en oplagt mulighed. Kontakt Region Nordjylland, Patientforløb, Tina Abel Brandi på mail: t.brandi@rn.dk eller tlf. + 45 97648116 for yderligere oplysninger herunder oplysninger om økonomi, licensvilkår mv.

Sideløbende med denne annoncering, er der påbegyndt et udbud af de to ydernumre. Såfremt regionen i processen indgår aftale om de to ydernumre efter overenskomst, vil udbuddet blive annulleret.

Såfremt det har interesse, bedes ansøgning om ydernummer fremsendt inden 27. februar 2017 til t.brandi@rn.dk