Klinikchef til det ny Psykiatrisk Center København

Dette job er udløbet

Opgaven

Det nye Psykiatrisk Center København (PCK) er en fusion mellem Psykiatrisk Center København og Psykiatrisk Center Frederiksberg. Fusionen vil organisatorisk være gennemført den 1. april 2017. Centret ledes aktuelt af en centerledelse bestående af en centerchef, tre klinikchefer og fire udviklingschefer.

Klinikchefen har det overordnede lægefaglige ansvar for læge- og psykologgruppen samt patientbehandlingen på akutmodtagelsen, en række sengeafsnit og ambulante enheder.

Klinikchefens hovedopgaver:

  • Via en inddragende og innovativ tilgang bidrage til at sikre en fusionsgennemførelse, der på alle parametre opleves som en succes
  • Ansvarlig for patientforløb og lægelig behandling samt for den faglige videreudvikling af patientbehandlingen
  • Ansvarlig for grund- og videreuddannelse af læger
  • Medvirke til at sikre en løbende organisatorisk udvikling af centret, der understøtter effektive, sammenhængende og optimale patient­forløb
  • Sikre implementering af strategier og handleplaner
  • Sikre rammerne for et professionelt og nærværende behandlingsmiljø
  • Understøtte og facilitere forskning
  • Sikre kvalitet, effektivitet og diagnostik på et højt fagligt niveau
  • Bidrage til at realisere centrets årsaftaler
  • Udvikle og fastholde medarbejdere og bidrage til at sikre en velfungerende og attraktiv arbejdsplads.

Linjeledelse er ligeledes en vigtig funktion for klinikchefen, og der bliver lagt vægt på såvel faglig som datadrevet ledelse af afsnitsledelserne, som er godt i gang med systematisk forbedringsarbejde.

Personen
Den nye klinikchef:

  • Er speciallæge i psykiatri med højt fagligt niveau, bred klinisk erfaring og professionel tilgang til opgaven
  • Har ledelseserfaring og lederuddannelse og påtager sig lederskabet både i forhold til egne og personalets opgaver
  • Er åben, respektfuld og direkte i sin kommunikation
  • Arbejder målrettet og professionelt med alle opgavetyper
  • Har erfaring med og interesse for tilrettelæggelse af patientforløb og kapacitetsstyring
  • Har kendskab til kvalitetsudvikling, planlægning og økonomistyring
  • Er forsknings- og projektorienteret og formår at bringe forskningen i centrum af klinisk praksis
  • Kan formidle beslutninger til og fra ledelsesniveauerne i organisationen og sikre, at de bliver fulgt i det kliniske arbejde
  • Er rollemodel for det gode samspil og et velfungerende arbejdsmiljø.

Vilkår
Ansættelsen sker i henhold til aftalen for lægelige chefer med mulighed for at forhandle tillæg svarende til kvalifikationer.

Ansøgning
Ansøgningsfrist: Mandag den 2. januar 2017 kl. 10.00.
Søg stillingen på www.muusmann.com/stillinger.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til centerchef Karin Garre, telefon 38 64 73 01, eller partner Mia Fruergaard, MUUSMANN, telefon 21 29 70 79.

Se stillings- og personprofil på www.muusmann.com.