Introduktionsstillinger i kirurgi, Mave-Tarmkirurgisk Afdeling Slagelse Sygehus - quicknr. 21820

Dette job er udløbet

Vi tilbyder

En ansættelse hvor vi garanterer, at du opnår målbeskrivelsens operative færdigheder som et absolut minimum.

En individuel uddannelsesplan hvor tyngden kan fokuseres på særlige ønsker alt efter allerede opnåede færdigheder/interesser.

Vederlagsfri deltagelse i kurser med løn. Vi forventer, at du under den 1 årige ansættelse som et minimum gennemfører

  • DAVOS – International Gastrointestinal Surgery Workshop/Training course. Et intensivt kursus i Schweiz som er et must. Indplacering efter erfaring som basic eller intermediate. 01.04.-07.04.2017. Se mere på www.davoscourse.ch
  • ATLS – Advanced Trauma Life Support. Sidste halvår af introstillingen. Se mere på www.atls.dk
  • DUDS introkursus i abdominal ultralyd. 24.04.2017 Se mere på www.duds.dk
  • Simulationskursus i endoskopi (obl.)
  • Simulationskursus i laparoskopi (obl.)
  • Operativt kursus på grise (obl.)

Og derudover hvad du i øvrigt selv har af ønsker til relevant kursusaktivitet m.v. – vederlagsfrit.

Oplæring i operative færdigheder sker fokuseret. Med skemalagte perioder af typisk 3 mdr. varighed med fokus på et indsnævret område f.eks. generel laparoskopi/galdekirurgi, herniekirurgi, endoskopi m.v. således at kontinuitet sikres som led i opnåelse af selvstændige kompetencer. Al oplæring vil ske superviseret af speciallæge eller erfaren 1. reservelæge.

Oplæring i de ikke-operative færdigheder sker løbende i vagten og i dagtid.

Herunder er der rig mulighed for forskning. Afdelingen har Forskningsansvarlig overlæge, flere kliniske lektorer og som et nyt tiltag fastansatte Ph.d. studerende der har sin daglige gang på afdelingen samt deltager i vagtarbejdet. Der er flere projekter du kan deltage i, og har du selv en ide, hjælper vi gerne med at starte projektet op.

Løn efter overenskomst med tillæg (i form af cirka beløb i nutidskroner)

  • Afdelingsspecifikt tillæg på 24.000kr årligt.
  • ATLS tillæg (når kursusbevis er i hus) på 13.000 kr. årligt
  • Mellemvagtstillæg på knap 20.000 kr. årligt
  • Ved funktion som uddannelsesassisterende YL yderligere et tillæg på 26.000 kr. årligt.
  • Ph.d. 17.000 kr. årligt

Herudover mulighed for engangsbeløb ved antaget poster, kasuistik, medforfatterskab 5.000 kr. og ved førsteforfatterskab 10.000 kr. Maks samlet 15.000 kr. årligt.

Der er som regel i afdelingen mulighed for aflønnede interessetimer og udbetalt merarbejde. Altså yderligere en mulighed for lønnet erhvervelse af stor erfaring i et supergodt arbejdsklima hvis du har tiden og lysten.

Vi forventer

Fagligt engagement. Ansvarsfuld og kollegial adfærd. Positiv indstilling. Interesse for specialet og samarbejde.

Vi kvitterer med ovenstående og hjælper med at sikre dig de bedst mulige forudsætninger for at søge hoveduddannelse.

Slagelse Sygehus er et akutsygehuse. Vi har en stor fælles akutmodtagelse og et optageområde på ca. 350.000 borgere.

Selve Mave-Tarmkirurgisk Afdeling er funktionsmæssigt opdelt i et øvre-/akut team, et kolorektalt team og et endoskopi team.

Der er udover almene kirurgiske indgreb fokus på avanceret galde- og herniekirurgi, akut kirurgi, avanceret endoskopi og så har vi en stor kolorektal sektion der dagligt udfører flere indgreb på tyk- og endetarm primært kræftoperationer. Til dato har vi udført flest TA-TME procedurer i Danmark.

Herudover har vi en meget stor akut aktivitet i et godt samarbejde med akutafdelingen, hvor vi ligeledes modtager traumer.

Vagten på afdelingen dækkes af fire vagtlag

Forvagt – i delt vagt (KBU og lægevikarer)

Mellemvagt – i delt vagt (intro- og nye hovedudd.læger)

Bagvagt – i delt vagt (R1 hoveduddannelseslæger, afdelings- og overlæger)

Overlægevagt i tilkald fra kl. 17

Vi glæder os til at modtage din ansøgning. Du kan få yderligere oplysninger om stillingerne ved henvendelse til uddannelsesansvarlig overlæge Jens Krøigaard, 29 17 51 73, jkra@regionsjaelland.dk eller ledende overlæge Mona Skarbye, 20 58 44 56.

Ansøgning sendes via “Ansøg her!” knappen.

Ansøgningsfrist 26.12.16

Samtaler afholdes løbende

Om Region Sjælland

Vi er regionens største arbejdsplads med mere end 17.000 medarbejdere og et budget på 17 mia. kroner. Vi løser opgaver inden for sundhed, psykiatri og regional udvikling og driver en række sociale institutioner. Klik ind på www.regionsjaelland.dk og læs mere om regionens opgaver, struktur og geografi. Du finder os også på Facebook, Twitter og LinkedIn.