Introduktionsstilling til Anæstesiafdelingen, Nykøbing F. Sygehus – quicknr. 21073

Dette job er udløbet

Hvem er vi

Afdelingen er opbygget med

  • Bredt anæstesiafsnit med anæstesiydelser til både elektive og akutte operationer af både voksne og børn inden for alle større skærende specialer: ortopædkirurgi, gastrokirurgi, gynækologi og obstetrik
  • Intensiv terapi afsnit niveau 2 med ni sengepladser med et patientflow på 600-700 patienter pr. år
  • Opvågningsafsnit
  • Eksterne funktioner: traumemodtagelse, hjertestopbehandling, anæstesiydelser til CT- og MR-skanninger, DC konverteringer og tilsyn/assistance omkring svært syge patienter

Hvilke kompetenceudviklinger kan afdelingen tilbyde i et uddannelsesforløb

  • Fra Dansk Anæstesiologisk Selskab (DASAIM) foreligger veludarbejdet og struktureret Portefølje og Logbog for introduktionsuddannelsen, uddannelsesprogrammet følges i afdelingen. Både Porteføljen og Logbogen kan findes på selskabets hjemmeside www.dasaim.dk
  • Masser af praktisk hands on undervisning i anæstesiologiske håndgreb, med brug af det nyeste udstyr: nedlægning af larynxmaske, intubation inkl. videolaryngoskopi (McGrath MAC) og fiberintubation (konventionelt og engangsfiberskop AMBU2), spinal-, epispinal og epiduralanlæggelser, anlæggelse af CVK og dialysekatetre, arteriekanyler, bloodpatch
  • Oplæring i diverse UL-vejledte perifere nerveblokader på UL-apparat med nåleguidance, simulation og instruktionsvideoer
  • Vagtfri de tre første måneder med grundig oplæring i stuefunktion som anæstesilæge. Daglig 1 til 1 undervisning ved erfaren anæstesilæge
  • Indlæggelse og installering af intensive patienter og stuegang på intensive patienter under supervision
  • Opbygning af en bred teoretisk og praktisk viden inden for både intensiv terapi og anæstesi
  • Håndtering og behandling af svært syge patienter fra en bred patientpopulation
  • Organisering af det akutte arbejde i vagterne
  • Skemalagt træning i et fuldt udstyret uddannelses- og simulationslaboratorium
  • Træning og deltagelse i undervisning og fremlægning (afdelingen underviser bl.a. nyansat personale i hjertestopbehandling, Den Kritisk Syge Patient, MAT-funktion, studenterundervisning etc.)
  • Teoretiske kurser tilknyttet uddannelsesforløbet på DIMS

Udvidet kompetenceudvikling udover det vanlige uddannelsesprogram i forhold til de 7 lægeroller

  • Træning i FATE (ekkokardiografi) på Intensiv Terapiafsnittet
  • Dilatationstracheostomi på Intensiv
  • Deltagelse i forskningsprojekter
  • Planlagt deltagelse i ALS og ATLS kurser med betalt kursusfri under introduktionsforløbet
  • Mulighed for deltagelse i andre kompetenceudvidende kurser inden for de syv lægeroller, f.eks. kurser under USabcd, PHTLS og Patientledsagelse
  • Administrative funktioner: vagtplanlægning, planlægning af undervisning i afdelingen og kvalitetsudviklingsarbejde

Generelle oplysninger

  • Nykøbing F. Sygehus er et selvstændigt akut universitets sygehus med tilknyttet lektorer
  • Sygehuset har en god korpsånd og lægger vægt på en god omgangstone og et trygt læringsmiljø, hvor du får mulighed for at udvikle dig og lære ikke bare de obligatoriske kompetencer, men også udvalgte kompetencer efter ønske
  • Stillingen kan søges af læger, der som minimum har autorisation til selvstændigt virke
  • Vagtformen er vagt på tjenestestedet med 2-holdsskift
  • Vi kan tilbyde bolig i tæt tilknytning til sygehuset. Sygehuset ligger smukt placeret med udsigt over Guldborgsund, og med skov og en af Danmarks bedste strande i rimelig afstand. nfs-boligformidling@regionsjaelland.dk og www.sygehusboliger.dk
  • I hverdagene kører der bus fra Vesterport station og direkte til sygehuset og tilbage, både morgen og eftermiddag
  • Har du lyst til et uforpligtende besøg på afdelingen, er du meget velkommen

I vores afdeling er vi stolte af

  • En god inspektorrapport december 2013 – kan ses på Sundhedsstyrelsens hjemmeside
  • Afdelingen blev evalueret af KU (9. semester medicin studerende) til en 1. plads i 2013

Hvem kan jeg kontakte, hvis jeg vil høre lidt mere om afdelingen

Ledende overlæge Ninna Rose Holm, nroh@regionsjaelland.dk, 56 51 55 96 eller mobil 93 56 70 12

Uddannelsesansvarlig overlæge Dorte Stig Christensen dsch@regionsjaelland.dk, 56 51 56 59 eller mobil 41 17 71 13

Yderligere oplysning om sygehuset kan findes på nedenstående link

https://www.facebook.com/nfsygehus?ref=bookmarks

Børneattest

Ansættelsen er betinget af modtagelse af tilfredsstillende børneattest.

Ansøgningsfrist 14.09.16

Om Region Sjælland

Vi er regionens største arbejdsplads med mere end 17.000 medarbejdere og et budget på 17 mia. kroner. Vi løser opgaver inden for sundhed, psykiatri og regional udvikling og driver en række sociale institutioner. Klik ind på www.regionsjaelland.dk og læs mere om regionens opgaver, struktur og geografi. Du finder os også på Facebook, Twitter og LinkedIn.