Afdelingslæge til Mave-Tarm Kirurgisk Afdeling, Slagelse Sygehus Vi søger en speciallæge i kirurgi med ambitioner, initiativ, høj faglighed og gode samarbejdsevner til en ledig stilling som afdelingslæge.

Dette job er udløbet

Mave-Tarm og Karkirurgisk afdeling i Slagelse er funktionsmæssigt opdelt i et øvre/akut team, et colorectalt team, et endoskopi team og et karkirurgisk team med egne speciallæger. Afdelingen er normeret til 23 speciallæger (+ seks karkirurgiske speciallæger) og 22 uddannelses-/yngre læger. Der er i alt 49 sengepladser og en stor ambulant operativ – og endoskopisk produktion.

Afdelingen satser målrettet på uddannelse og forskning. Der er to forskningsansvarlige overlæger, to lektorater ved Københavnsuniversitet og netop ansøgt om yderligere et. Der er to ansatte Ph.d. studerende, to uddannelsesansvarlige overlæger og yngre læge samt et ledelsesmæssigt fokus på uddannelsen i afdelingen.

Øvre/akutkirurgisk Team varetager de øvre gastroenterologiske cancerpakkeforløb mhp. modtagelse, primærudredning, visitation til behandling og opfølgning. Herudover varetager teamet patientforløbene indenfor den øvre benigne kirurgi, større bugvægskirurgi samt VAC behandling af komplicerede sår. Teamet arbejder med minimal invasiv herniekirurgi (OnStep+laparoskopiske), komplekse bugvægs rekonstruktioner (component separation) og har implementeret blandt andet laparoskopisk choldocholithotomi.

I 2018 når børneafdelingen flytter ind i det nybyggede mor/barn hus i Slagelse opstartes børnekirurgi som en del af øvre-/akutteamets funktioner.

Afdelingen modtager årligt omkring 7.000 akutte kirurgiske patienter gennem sygehusets Fælles Akutafdeling, og modtager og behandler ca. 600 traumepatienter/år. Har netop startet et projekt med fremskudt kirurgisk visitation, og arbejder med fortsat optimering af de akutte patientforløb.

Endoskopi Teamet foretager rutineundersøgelser (gastroskopier og coloskopier) i Næstved og rutineundersøgelser, akutte endoskopier, specialendoskopier (ERCP, stentanlæggelse og EMR) og screeningsundersøgelser i Slagelse.

Det colorectale Team er landets 3. største behandlingsmæssigt, med et optageområde på ca. 450.000 borgere. Det varetager udredning, behandling og opfølgning af de colorectale cancerpakkeforløb, den benigne colorectalkirurgi og proktologien.

Vagten på kirurgisk afdeling dækkes af fire vagtlag; ét forvagtslag som består af læger i KBU-stilling og uklassificeret/vikarer, ét Kirurgisk Akutlæge vagtlag(mellemvagtsniveau), ét bagvagtslag som består af læger i sidste del hoveduddannelsesstilling, afdelingslæger og de yngste overlæger. Alle tre vagtlag er i tilstedeværelsesvagt. Herudover er der en overlægevagt for de kirurgiske patienter i tilkaldevagt fra hjemmet, og tilsvarende karkirurgiske overlæger i tilkaldevagt fra hjemmet.

Er du interesseret i

  • At indgå i et eller flere af afdelingens teams med henblik på at videreudvikle dine faglige og operative kompetencer indenfor et eller flere interesseområder?
  • At deltage aktivt i uddannelsen af yngre kolleger?
  • At få spændende job med indflydelse på afdelingens udvikling og daglige drift?
  • At arbejde med forskning, undervisning eller andre særlige interesseområder?
  • At få mulighed for personlig udvikling ved deltagelse i betalte kurser, møder og kongresser?
  • At blive en del af en ambitiøs kirurgisk afdeling hvor stadig udvikling, høj faglig kvalitet, den bedste uddannelse, et godt samarbejde og arbejdsmiljøet prioriteres?

Så send din ansøgning til os inden den 19.06.17, og beskriv hvad du ønsker og kan bidrage med. Du er naturligvis også velkommen til at ringe, hvis du mangler oplysninger om afdelingen eller ansættelsen.

Skriv din ansøgning sådan, at du forholder dig til Sundhedsstyrelsens syv kompetencer. Husk at medsende cv og operationsliste.

Ansættelsesvilkår

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Afdelingslæger indgår i bagvagt med tilstedeværelse vagt.

Slagelse sygehus er i Region Sjællands næststørste Akutsygehus med en stor fælles akutmodtagelse og et optageområde på ca. 350.000 borgere.

Slagelse Sygehus bygger nyt mor og barn hus og udvider med knap 19.000 m2 med cirka 180 enestuer, hvor der opføres ny fødeafdeling, børneafdeling samt tre etager med senge.

Region Sjælland har et befolkningsgrundlag på godt 800.000 borgere, der betjenes af fire somatiske sygehuse: Roskilde/Køge sygehus, Næstved/Slagelse/Ringsted sygehus, Holbæk sygehus og Nykøbing Falster sygehus med hver deres sygehusledelse.

Ansøgningsfrist 19.06.17

Samtaler 26.06.17 om eftermiddagen

Kontaktperson(er):
Navn: Mona Skarbye
Email: mskb@regionsjaelland.dk
Telefon: 58559800
Mobile: 20584456

Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse 
Vi har viljen til at blive bedre hver dag

Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse er både et akut- og specialsygehus. Vi er ambitiøse og modige, og vi har viljen til at blive endnu bedre – hver dag. Vi ønsker at tiltrække de bedste medarbejdere, der tør tænke nyt og anderledes i hverdagen til patientens bedste.
Stærk faglighed og udvikling skal sikre god og ensartet høj kvalitet i behandlingen døgnet rundt. Vi skaber forbedringer og nye løsninger i fællesskab. Vi lægger vægt på datadrevet og synlig ledelse og tilsigter en uformel og uhøjtidelig omgangstone baseret på gensidig tillid mellem leder og medarbejder. Vi prioriterer uddannelse, forskning og udvikling, fordi vi mener, at faglighed er afgørende for at nå vores mål.
På Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse gør vi os umage med at skabe en udviklende og spændende arbejdsplads, og vi arbejder for at være Region Sjællands bedste uddannelsessted.

Dit behov – vores fælles opgav