Afdelingslæge til fod-/ankelsektoren, Ortopædkirurgisk Afdeling, Regionshospitalet Viborg. En stilling som afdelingslæge ved Hospitalsenhed Midt, fod-/ankelsektoren, Ortopædkirurgisk Afdeling, Regionshospitalet Viborg, er ledig til besættelse 1. maj 2017 eller efter aftale.

Dette job er udløbet

Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer pr. uge

Om stillingen
Stillingen ønskes besat med en speciallæge i ortopædkirurgi med særlig interesse for det fod-/ankelkirurgiske fagområde.
Afdelingen ønsker at udbygge sin forskningsaktivitet, derfor vil kompetencer og interesser inden for forskning blive vægtet højt i udvælgelse til ansættelse.

Vagtforhold
Det forventes at afdelingslægen indgår i afdelingens bagvagt sammen med overlæger og 1. reservelæger.

Der kan hentes en stillings- og funktionsbeskrivelse her.

Om afdelingen
Ortopædkirurgisk Afdeling er placeret på et akuthospital og har et sengeafsnit med plads til i alt 31 indlagte patienter, samt et ambulatorium med ca. 22.000 besøg årligt. Afdelingen behandler patienter med et bredt spektrum af ortopædkirurgiske lidelser. Der er en høj og stigende aktivitet indenfor både den akutte og den elektive ortopædkirurgi.

Om Hospitalsenhed Midt
Hospitalsenhed Midt omfatter de 4 Regionshospitaler Viborg, Silkeborg, Hammel Neurocenter og Skive og har ca. 4.200 medarbejdere samt et budget på 2,4 mia. kr. årligt.

De fire regionshospitaler danner tilsammen en hospitalsenhed, der har en stærk faglig profil og er i kraft af specialernes kompleksitet og bredde en af de bredest specialiserede hospitalsenheder i Jylland.

Se nærmere om Hospitalsenhed Midt på www.hospitalsenhedmidt.dk

Om løn- og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst med Yngre Læger

Med henvisning til Lov om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.

Ansættelsen sker i Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, Regionshospitalet Viborg, Ortopædkirurgisk Afdeling.

Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til:
Ledende overlæge Steen Olesen på tlf. 7844 6501.

Ansøgningsfrist
Ansøgningen skal være os i hænde senest den 19. marts 2017 med dokumentation for uddannelse, specialuddannelse, tidligere beskæftigelse m.v.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil omplaceringsramte medarbejdere, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale