Med små skridt bevæger den medicinske behandling af psykiatriske patienter sig fremad. Men skridtene er små, og det store spring til helt nye behandlingsmetoder mangler fortsat, siger Anders Fink–ensen, overlæge og professor på Psykiatrisk Center København.
»Der kommer fra tid til anden spændende nye præparater, men det er ikke et medicinsk kvantespring, og der er stadig mange patienter, der ikke kan hjælpes. Tendensen har de seneste fem-ti år været, at de nye præparater måske har færre bivirkninger, men ikke har nær den effekt, som man havde forventet,« siger Anders Fink-Jensen.
Et eksempel på den tendens er udviklingen af stoffet glycintransporthæmmere, som man internationalt havde store forhåbninger til. Det skulle gives oven i den antipsykotiske behandling og skulle hæmme de negative symptomer.
»Men stoffet viste sig at fejle på effektdelen i de store fase 3-studier. Generelt har mange nye præparater færre bivirkninger, men de fejler på effektdelen, og vi er faktisk ikke kommet meget videre siden 1960’erne, hvor antidepressiv og antipsykotisk medicin blev opdaget ved tilfældigheder. Det er faktisk lidt provokerende, at vi så mange år efter stadig ikke kan finde noget afgørende nyt på effektsiden,« siger han.
»Lyspunkter findes dog, og mens store medicinalfirmaer som Eli Lilly og AstraZeneca — der tidligere satsede på medicin rettet mod centralnervesystemet — har bevæget sig væk fra området, skiller danske Lundbeck sig ud,« siger Anders Fink-Jensen.
Han nævner bl.a. præparatet Selincro, der sidste år blev godkendt til at dæmpe abstinenserne mod alkoholoverforbrug, som mange psykiatriske patienter har problemer med. Desuden er Lundbeck i fase 3 med præparatet Vortiozetin, som skulle virke hurtigere mod depression end de nuværende præparater.
Og endelig har Lundbeck lanceret en ændring af et eksisterende præparat mod psykotiske tilstande, så det bliver frigivet over længere tid og dermed giver patienterne en mere stabil behandling.
»Men igen, det er ændringer af allerede kendte behandlingsmetoder. Og selv om det er fremskridt i klinikken, så er det ikke store gennembrud. Der er stadig store huller i behandlingen af eksempelvis skizofreni, hvor vi ikke har mange medicinske behandlingsmuligheder over for de patienter, der har kognitive forstyrrelser eller er præget af de såkaldte negative symptomer. Der er virkelig behov for helt nye tiltag,« siger Anders Fink-Jensen.
Den medicinske behandling af børn og unge med psykiatriske sygdomme står heller ikke foran det store gennembrud. Dog er præparatet Elvanse kommet på markedet til behandling af ADHD, siger Per Hove Thomsen, professor og overlæge på Børne- og ungdomspsykiatrisk center i Risskov.
»Børn med ADHD responderer forskelligt på medicin, og derfor kan Elvanse være med til at være tilgodese en lille gruppe, som enten har haft bivirkninger eller ikke har haft effekt af de eksisterende præparater,« siger Per Hove Thomsen.
Men derudover venter børne- og ungepsykiaterne ifølge Per Hove Thomsen på undersøgelser med børn, der viser effekt og bivirkninger på kort og lang sigt.
»EMA har nu stillet højere krav om, at hvis ny medicin skal have indikationen på børn, skal det også være undersøgt på børn. Man kan ikke bare skalere voksenmedicin ned,« siger Per Hove Thomsen.
Interessekonflikter:
Anders Fink-Jensen har modtaget forskningsmidler af Novo Nordisk til et studie af præparatet Victoza.
Interessekonflikter:
Per Hove Thomsen har inden for det seneste år modtaget honorar for at have holdt foredrag for HB Pharma, Novartis og Shire.
