Den nye sektion er et børnenuklearmedicinsk afsnit, hvor 1500 børn med alvorlige lidelser som kræft, hjertesygdomme, hjertetransplantation, nyresygdomme og hjerneskader hvert år vil blive scannet. Tre kunstnere, Christine Bechameil, Jonas Bøgh og Nina Flagstad, har udsmykket sektionen med det formål at skabe en tryg atmosfære og holde børnenes opmærksomhed fanget med bl.a. filmfremviser i loftet, så børnene ikke bliver urolige under undersøgelserne, der kan tage op til et par timer. »Tryghed er nødvendig for at vi kan gennemføre de undersøgelser,...
