Marit er til daglig overlæge og forskningsleder på Steno Diabetes Center i Gentofte. Marit rejste i 1995 til Grønland som nyuddannet læge og arbejdede i Nuuk i tre år, hvor hun påbegyndte studier af diabetes og hjertekarsygdom hos grønlændere i 1996. Siden hun påbegyndte sin ph.d. i 2001 har hun haft et tæt samarbejde med Center for Sundhedsforskning i Grønland på Statens Institut for Folkesundhed, SDU. Professoratet er 5-årigt og har som det primære formål at gennemføre epidemiologiske undersøgelser af den diabetes- og fedmerelaterede sygdomsbyrde...
