Hejmdal Privathospital søger speciallæger i børne- og ungdomspsykiatri samt voksenpsykiatri

Dette job er udløbet

Ansættelsesform: vi søger både til fastansættelse og til konsulentansættelse
Hvor: Frederiksberg, Aarhus, Aalborg og Odense
Ansøgningsfrist: vi vurderer ansøgninger og afholder samtaler løbende

Brænder du for at gøre en forskel for mennesker med psykiske lidelser og for deres pårørende?

Drømmer du om mere patientkontakt og mindre administration?

Og har du lyst til at indgå i et team med engagerede og dygtige kolleger, der har den samme gnist som dig?

Vi udreder og behandler børn, unge og voksne med autisme, ADHD, OCD, angst, depression, belastningsreaktioner og lettere psykotiske lidelser, samt personlighedsforstyrrelser og PTSD.

Hejmdal er Danmarks største privathospital for psykiatri. Vores fokus er at skabe gode resultater for vores patienter og pårørende. Vi lader vores fagpersonale arbejde med de opgaver, de er dygtige til, i et respektfuldt og smidigt tværfagligt miljø. Vi har højt til loftet og lægger vægt på at give vores medarbejdere handlerum. Du vil komme til at samarbejde med speciallæger i både børne- og ungdomspsykiatri og psykiatri, specialuddannede psykologer, sygeplejersker, pædagoger, lærere, diætister og administrativt personale.

Har opslaget fanget din interesse, så send en motiveret ansøgning med CV til vores lægefaglige direktør Jeppe Plesner på: jep@hejmdal.dk.

Har du spørgsmål til dine muligheder hos os, kan Jeppe Plesner kontaktes på ovenstående mail, eller på mobil: 2291 6667.