Overlæge på deltid søges til Psykiatriens Hus i Silkeborg Regionspsykiatrien Midt søger en overlæge til Psykiatriens Hus i Silkeborg. Stillingen indebærer arbejde i Psykoseteamet. Vi ønsker, at du kan tiltræde stillingen den 1. marts 2020 eller efter aftale.

Dette job er udløbet
[youtube https://www.youtube.com/watch?v=DuVwHGWU3ao]

De ambulante funktioner i Silkeborg er organiseret i et samarbejde med Silkeborg Kommune i Psykiatriens Hus, som omfatter følgende kliniske teams: Psykoseteam, Affektiv team, Døgndækkende hjemmebehandlerteam med Akut Døgntilbud (regionen har 6 pladser og kommunen har yderligere 6 pladser), ADHD- og Rusmiddelteam, Team for Personlighedsforstyrrelser, OCD og Angstteam og Udredningsteam.

Vi mener, at psykiatriske patienter i vid udstrækning har størst nytte af ambulant behandling i deres kendte omgivelser, og arbejder målrettet med at behandle så mange som muligt ambulant.
Vi har i kraft af Døgndækkende Hjemmebehandling og Akut Døgntilbud mulighed for at give et mere intensivt ambulant behandlingstilbud end traditionelle ambulante enheder.

Om stillingen
Overlægen vil få følgende hovedansvars- og kompetenceområder:

  • Ansvar for at lede behandlingen for patienter indskrevet i teamene
  • Ansvar for behandling af patienter med foranstaltningsdom iht Straffeloven
  • Tilrettelægge undersøgelse, diagnosticering og behandling af patienter inden for teamenes målgruppe
  • Vejledning og undervisning inden for eget fagområde
  • Rådgivning og vejledning af eksterne samarbejdspartnere
  • Deltage i videreudviklingen af teamene og samarbejdet med Silkeborg Kommune

Vi lægger vægt på følgende kompetencer

  • Speciallæge i psykiatri
  • Opfyldelse af betingelserne for bedømmelse til en overlægestilling i pågældende stilling
  • Bred psykiatrisk uddannelse
  • Psykoterapeutisk erfaring
  • Undervisningsmæssig erfaring
  • Engagement i tværfagligt samarbejde
  • Erfaring med/interesse for forskning og kvalitetsudvikling
  • Gode samarbejdsevner

Vi kan tilbyde

  • Samarbejde med et engageret personale
  • Gode muligheder for efteruddannelse, afhængig af individuelle ønsker, eksempelvis lederuddannelse, vejlederuddannelse i psykoterapi og uddannelse i kognitiv terapi
  • Muligheder for igangsættelse af forskningsprojekter

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem Region Midtjylland og Foreningen af Speciallæger. Stillingen er omfattet af Ny løn.

Generelt er stillingen vagtbærende. P.t. med en vagtforpligtelse som bagvagt i aktuelt 18-skiftet vagtrul.

Ansøgning bilagt dokumentation for uddannelse, autorisation samt tidligere beskæftigelse, herunder CV, der skal være opdelt i henhold til de 7 lægeroller, indsendes digitalt via stillingsopslaget, senest lørdag den 29. februar 2020.

Ansættelsessamtaler afholdes løbende.

Funktionsbeskrivelse samt yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til ledende overlæge Kirsten Gøtzsche-Larsen, Regionspsykiatrien Midt, tlf.: 7847 4000 eller på mail: Kirsten.Goetzsche-Larsen@ps.rm.dk eller hos overlæge Preben Friis, Psykiatriens Hus, Silkeborg, tlf.: 7847 5802.

Du kan finde mere information om Regionspsykiatrien Midt på vores hjemmeside
http://www.psykiatrien.rm.dk/afdelinger/regionspsykiatrien-midt

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.