Medicinsk afdeling, Regionshospitalet Randers søger endokrinologisk overlæge med vagtfunktion i Akutafdelingen med start 1/1-2022 eller efter aftale. Du bliver ansat i en stor multidiciplinær medicinsk afdeling med et fantastisk arbejdsmiljø og samarbejde – både internt og eksternt. Vi arbejder tværfagligt og i teams og vi insisterer på god kollegalitet, gode samarbejdsevner, god tone i alle vores arbejdsrelationer samt høj faglig standart.

Dette job er udløbet

Din dagfunktioner er alle i medicinsk afdeling. Du bliver en del af vores endokrinologiske team som lige nu består af 2 overlæger og 3 afdelingslæger. Du vil varetage funktioner i Klinik for Diabetes og Stofskiftesygdomme, samt stuegang på Medicinsk Sengeafsnit A.
Vi er en Steno Partner afdeling og der vil være gode muligheder for at deltage i forsknings og kvalitetsprojekter i dette regi. Dette har betydet at der er samme dags screening i vores klinik og lige er oprette endokrinologisk specialelægefunktion i Sårklinikken 1 dag om ugen.
Som alle andre speciallæger ansat i afdelingen skal du deltage i arbejdet med vores Medicinske Korttidsafsnit som er et stort fælles dagafsnit samt stuegang/udskrivelse af medicinske patienter i Akutafdelingen i dagtid.
2/3 af din arbejdstid vil være som dagtid i Medicinsk afdeling med ovenstående funktioner.

Din vagtfunktion ligger i Akutafdelingen, hvor det forventes at du varetager 3 aften/nattevagter som akutlæge per måned.
Hvis der er områder hvor du føler dig mindre godt orienteret påtager vi os at lave et forløb så du bliver klædt på til alle funktioner.
Vagterne er som leder af et team bestående af KBU læger, introduktions læger i Akut medicin samt HU-læger i Akutmedicin og HU i AP stillinger.
Der er speciallæger i alle specialer tilstede på matriklen alle dage så der altid er relevante kollegaer at sparre med.

Om afdelingen og hospitalet i øvrigt:
Regionshospitalet Randers er et af regionens 5 akuthospitaler. Akutte medicinske patienter modtages via hospitalets Akutafdeling.

Medicinsk afdeling betjener et optageområde svarende til ca. 230.000 indbyggere. Afdelingen har aktuelt 80 stationære sengepladser og en stor- og stigende ambulant virksomhed i de specialespecifikke klinikker samt stor aktivitet i Akutafdelingen.

Medicinsk Afdeling dækker ud over specialet endokrinolog også specialerne reumatologi, gastroentero/hepatologi, kardiologi, geriatri, lungemedicin og infektionsmedicin som hver har en specialeansvarlig overlæge.

Afdelingen har tilknyttet dialyseafsnit, der i dagtiden lægebetjenes af læger fra nyremedicinsk afdeling på AUH samt en diagnostisk klinik.

Medicinsk afdeling kan tilbyde gode arbejdsforhold med mulighed for faglig udfordring og udvikling.

Afdelingen har et højt fagligt ambitionsniveau og en aktiv indstilling til indførelse af nye undersøgelses- og behandlingsmetoder. Der er et aktiv kardiologisk forsknings team ledet af vores forskningsansvarlige overlæge. Der er gode muligheder for udvikling af individuel profil.

Afdelingen er herudover kendetegnet ved
• faglige kvalitet og uddannelse prioriteres højt
• tværfaglighed har særlig fokus
• det gode patientforløb som udgangspunkt for planlægning og organisering
• gode samarbejdsrelationer internt og eksternt vægtes højt
• medarbejderne er engagerede og har høj faglig kompetence
• et godt arbejdsklima, hvor humor er en vigtig del

Ansættelsesvilkår:
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem Danske Regioner og Foreningen af Speciallæger.

Stillingen er omfattet af lokal løndannelse. En forudsætning for ansættelse ved hospitalet er i øvrigt, at der gives samtykke til indhentelse af børneattest.

Ansøgning skal være modtaget senest onsdag d. 22/9-21.

Søg stillingen via “Søg job”-knappen

Samtaler afholdes mandag d. 27/9-21 på Regionshospitalet Randers.

Ved ønske om yderligere oplysninger:  Ledende Overlæge Pernille Sarto, Medicinsk afdeling (persar@rm.dk/telefon 78 42 16 01), Specialeansvarlig Overlæge i endokrinologi Kirsten Alstrup samt Ledende Overlæge Christian Skjærbæk, Akutafdelingen (Christian.skjaerbaek viborg.rm.dk/telefon 21286996)

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.