Ledende oversygeplejerske søges til Regionspsykiatrien Vest, Psykiatrien i Region Midtjylland Vil du være med til at sikre høj faglighed, udvikling og kvalitet i den psykiatriske patientbehandling i den vestlige del af Region Midtjylland? Vil du i nye rammer i Gødstrup være med til at præge og nytænke indsatsen over for mennesker med en psykisk sygdom? Så har vi den helt rigtige stilling til dig som ledende oversygeplejerske i Regionspsykiatrien Vest, Psykiatrien i Region Midtjylland.

Dette job er udløbet
Vores nuværende afdelingsledelse har søgt nye udfordringer. Derfor søger Psykiatrien i Region Midtjylland et nyt ledelsespar snarest muligt (ledende overlæge og oversygeplejerske), der sammen med funktionsledere og medarbejdere skal sætte kursen for Regionspsykiatrien Vest og fremtiden i de nye rammer i Gødstrup.
Du kommer sammen med den ledende overlæge til at stå i spidsen for en afdeling, der snart flytter ind i helt nye faciliteter, og dermed i rammer, der peger ind i fremtidens psykiatri. Du går engageret og visionært ind i arbejdet med at udvikle afdelingen, så vi skaber de bedste vilkår for patienter og medarbejdere.
Du bliver en nøgleperson i det tætte samarbejde med dine kollegaer i de øvrige psykiatriske afdelinger, der tilsammen udgør Psykiatrien i Region Midtjylland samt med vores kollegaer på det somatiske hospital, Hospitalsenheden Vest, der bliver vores naboer på det nye hospital.

 

Hvem er du?

I stillingen som oversygeplejerske skinner engagementet ud af dig, og du tager ledelsesansvar for drift og udvikling af afdelingen og dermed også for kvaliteten i den behandling, vi tilbyder vores patienter.
I samspillet med kollegaer er du en synlig, nærværende og visionær sygeplejefaglig leder med en åben og anerkendende tilgang til ledelse. Du kan indgå i et tæt makkerskab med den ledende overlæge på det fælles ledelsesområde, og som ledelsespar har I gennemslagskraft samt lyst og vilje til at træffe de nødvendige beslutninger.

 

Og du er ikke mindst en leder, som inddrager andre og går i dialog med medarbejdere, kollegaer, hospitalsledelse og eksterne samarbejdspartnere og vil være med til at styrke sammenhængen imellem de psykiatriske afdelinger.

 

Vi ønsker, at den kommende oversygeplejerske:

  • Ser ledelse som en selvstændig disciplin på linje med det faglige, og som har visioner for ledelse og lederudvikling i afdelingen.
  • Har faglige ambitioner og kan sætte retning til gavn for patienterne.
  • I samarbejde med den øvrige ledelsesgruppe vil lede og inspirere et tværfagligt sammensat personale i overensstemmelse med Region Midtjyllands værdier og ledelsesgrundlag.
  • Har en åben, tydelig og anerkendende kommunikation.
  • Aktivt arbejder på at fremme det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde.
  • Er målrettet, resultatorienteret og evner at påtage sig det økonomiske ansvar.
  • Vil indgå aktivt i det tætte ledelsessamarbejde sammen med psykiatriens øvrige afdelinger i Region Midtjylland og være en del af ét samlet psykiatrihospital.
Det forventes, at du har dokumenteret ledelseserfaring, gerne en formaliseret lederuddannelse. Det vil være et stort plus, at du har erfaring med eller interesse for psykiatri.

Stillingen ønskes besat per 1. august 2021.

Om Regionspsykiatrien Vest

Regionspsykiatrien Vest har ansvar for behandling af voksne i den vestlige del af regionen og behandler et bredt spektrum af psykiatriske lidelser. Afdelingen er en ud af 6 voksenpsykiatriske afdelinger i Psykiatrien i Region Midtjylland.
Regionspsykiatrien Vest har i dag adresser i både Herning og Holstebro. Til de to matrikler er tilknyttet både stationære og ambulante enheder samt sekretariat.
Regionspsykiatrien Vest er midt i en spændende proces med at forberede flytning til et nyt og moderne hospital i Gødstrup i efteråret 2021, hvor afdelingen samles på en matrikel. I forbindelse med flytningen etableres fælles akutmodtagelse, hvor både psykiatriske og somatiske patienter modtages.
Regionspsykiatrien Vest er en del af Psykiatrien i Region Midtjylland. Afdelingen har et årligt driftsbudget på ca. 214 mio. kr. og et personale svarende til ca. 335 fuldtidsstillinger.

 

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til aftalen for ledere på sundhedskartellets område.
Stillingen aflønnes efter gældende overenskomst. Afhængig af ansøgerens personlige kvalifikationer i forhold til stillingens indhold kan der eventuelt aftales tillæg i henhold til bestemmelserne om lokal løndannelse.
Hovedtjenestested er i Herning. Efter flytning i efteråret 2021 vil Gødstrup være hovedtjenestested – det nye hospital er placeret et stenkast fra motorvejen.

 

Yderligere oplysninger

Læs mere i stillings- og funktionsbeskrivelsen.

Kontakt os uforpligtende

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte:

  • Hospitalsdirektør Tina Ebler på telefon 2785 4484
  • Lægefaglig direktør Phuong le Reisinia på telefon 2016 3672
  • Sygeplejefaglig direktør Claus Graversen på telefon 2962 9045

 

Ansøgningsfrist

Ansøgningen skal være os i hænde den 23. maj 2021.

Der afholdes samtaler 4. juni. For ansøgere, der går videre til 2. runde, vil der være test ved Muusmann den 7. juni og 2. samtalerunde den 16. juni.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.

 

Søg stillingen via “Søg job”-knappen