Læge til introduktionsstilling i Neurologi, Aarhus Universitetshospital Er du til fart over feltet? Har du en detektiv gemt i dig? Elsker du at fordybe dig?

Dette job er udløbet

Vi søger en læger til en introduktionsstilling i Neurologi, Aarhus Universitetshospital til besættelse pr. 01.09.22  (I-nr. 6620-15-20-I-09) eller efter aftale. 

Uanset om du kan sige ja til alle 3 eller blot én – så tøv ej med at søge. Uanset om du er til det hyperakutte eller mere rolige, kroniske forløb, så vil der være en plads til dig indenfor neurologien. Foruden stort fokus på klinisk arbejde med anamnese, den objektive neurologiske undersøgelse og paraklinik – er der et rigt forskningsmiljø, som blot venter på at invitere en neurolog in spe indenfor. Der vil være mulighed for at opstarte forskningsprojekter og evt. gå videre med en Ph.D.

Hos os bliver du:

  • Rutineret i at behandle og udrede de fleste typer af akutte neurologiske tilstande bl.a. kramper og stroke
  • En del af tværfagligt team, hvor alle udviser stort engagement og faglighed
  • Systematisk oplært i neurologisk undersøgelsesteknik og lumbalpunktur

 
Vi tilbyder:

  • Et godt, trygt uddannelses- og arbejdsmiljø med god stemning blandt personalet imellem
  • Tæt samarbejde med speciallæger ved stuegang og ambulatoriearbejde
  • Et godt undervisningsmiljø der prioriteres højt: simulationstræning, klinisk patient demonstration, cases, journal-club, m.fl.
  • Speciallæge som vejleder

Afdelingen har et stort flow af patienter, både akutte, elektive og ambulante. Vi dækker subspecialer indenfor neurovaskulære sygdomme, epilepsi, dissemineret sklerose, neuromuskulære sygdomme, bevægeforstyrrelser, demens, smertetilstande, hovedpine og søvn.

Som Reservelæge vil du varetage forvagt (2-delt tilstedeværelsesvagt), stuegang og ambulatoriearbejde. I ambulatoriet vil du typisk være tilknyttet det samme subspeciale i 3 måneder af gangen, hvilket giver en unik mulighed for fordybelse, samt mesterlære – da der her supervision af speciallæge til hvert ambulatorium. Grundhjørnestenen i uddannelsen, uanset funktion, er supervision med feedback. De første 4-6 uger vil du være vagtfri.

Vi forventer, at du:

  • Har gennemført KBU-forløb inden ansættelse
  • Er god til at samarbejde på tværs af faggrupper og bidrager til et godt arbejdsmiljø
  • Har lysten til at lære

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Ønsker du at vide mere om at være yngre læge i Neurologi, kan du kontakte læge Lene Duez, uddannelseskoordinerende yngre læge på mail: leneduez@rm.dk

Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Uddannelsesansvarlig Overlæge Marika Poulsen på mail: marik.pou@rm.dk og tlf. +45 2388 6683.

Her kan du læse mere om Neurologi.

Skema til referenceoplysning kan vedhæftes ansøgningen, brug venligst dette skema: Referenceoplysning

Ansøgningen sendes elektronisk. Den skal være os i hænde senest d. 25.05.2022.
Ansættelsessamtaler afholdes d. 01.06.2022.

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.

Søg stilling via “søg job”-knappen.