Har du lyst til at specialisere dig i børn med komplekse vanskeligheder? Specialrådgivningen IKH, VISO leverandør søger 2 psykologer i Aarhus. Vi søger 2 nye kolleger, som vil være med til at løse opgaver i Specialrådgivningen, IKH, som er VISO leverandør i en række specialiserede opgaver for Socialstyrelsen.

Dette job er udløbet

Vi tilbyder:

  • En velfungerende arbejdsplads med mange gode kolleger med høj faglighed og engagement
  • Spændende og udfordrende arbejdsopgaver i et stærkt mono- og tværfagligt miljø
  • Gode muligheder for supervision, efteruddannelse og sparring
  • Er du på vej til specialist, kan vi understøtte, at du bliver færdig som specialist
  • Er du allerede specialist med hang til udvikling er der også gode muligheder for videre kvalificering
  • Gode og fleksible muligheder for at præge din egen arbejdsdag
  • Du bliver en del af en erfaren psykologgruppe både i Aarhus og sammen med afdelingen i Høje Taastrup

Ved Institut for Kommunikation og Handicap (IKH) i Region Midtjylland er to stillinger som klinisk psykolog ledig til besættelse pr. 1. august 2023 med arbejdssted i Aarhus på Marselisborg Centeret. Arbejdstiden er 37 timer/uge.

Målgruppen er småbørn, skolebørn og unge med svære kommunikative, sociale, udviklingsmæssige eller motoriske vanskeligheder og handicaps. Tilbuddene er landsdækkende og opgaverne er udredning og rådgivning og henvender sig både til fagpersoner i kommunerne samt til forældre og pårørende. Vi arbejder tværfagligt og har kontorer i Aarhus og i Høje Taastrup.

Vi forventer at du har kørekort, da vi løser opgaver i hele landet, du vil dog fortrinsvist komme til at løse opgaver i Vestdanmark. Vi stiller bil til rådighed.

Dine opgaver vil være indenfor følgende områder:

  • Udrednings- og rådgivningsopgaver ift børn og unge såvel alene som i en tværfaglig konteksts
  • Rådgivning til forældre og fagprofessionelle
  • Facilitering og planlægning af rådgivningprocesser og mødeledelse
  • Formidlingsaktiviteter til fagprofessionelle
  • Vidensarbejde og deltagelse i udviklingsprojekter indenfor området

Dine kvalifikationer:

  • Specialist (eller på vej mod) i klinisk neuropsykologi med børn og unge eller i klinisk børne- og ungepsykologi.
  • Teoretisk viden om og praktisk erfaring med målgruppen eller dele af denne
  • Erfaring og interesse for at arbejde konsultativt i VISO-opgaver
  • Erfaring med og interesse for testning
  • Erfaring med rådgivning til forældre og fagpersoner
  • Lyst til at anvende og udvikle din psykologfaglige viden i praksis i forhold til udviklingspsykologi, neuroudviklingsforstyrrelser (bl.a. ADHD og Autisme), børneneuropsykologi generelt, og i forhold til andre områder fx sorg og krise.
  • Kompetencer og erfaring med procesfacilitering og mødeledelse
  • Formidlingskompetence i skrift og tale
  • Lyst til at afholde kursusaktiviteter for fagprofessionelle
  • Lyst til at indgå i det tværfaglige samarbejde

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.

Yderligere oplysninger hos afdelingsleder Bodil Kloborg (22810443) / bodil.kloborg@social.rm.dk Se desuden www.ikh.rm.dk  eller hos psykolog Susanne Høeg Salamon (21 34 27 68)

Ansøgningsfrist er 22. juni 2023

Samtaler forventes afholdt den 26. juni på Marselisborg Centeret i Aarhus

IKH er et ambulant behandlings- og rådgivningstilbud til børn, unge og voksne med kommunikationsvanskeligheder og funktionsnedsættelser og med stor spændvidde inden for specialiseret rehabilitering på social- og sundhedsområdet. IKH løser opgaver for bl.a. kommuner og regioner. Herudover er IKH kendetegnet ved en voksende aktivitet inden for projekt-, udviklings- og forskningsområdet. 

Søg stillingen via ”Søg job”-knappen