Erfarne psykologer med autorisation søges til to ledige stillinger ved Funktionelle Lidelser og Smerte- og Hovedpineklinikken, Aarhus Universitetshospital Vi søger to kliniske psykologer til ledige stillinger 30 - 37 timer/ugen. Stillingerne er med tiltrædelse 1. februar 2020 eller efter aftale.

Dette job er udløbet

Funktionelle Lidelser har både egen klinik og er en del af den tværfaglige Smerte- og Hovedpineklinik i samarbejde med Neurologi.

Funktionelle Lidelser
Afdelingen modtager ambulante patienter til udredning og behandling. De primære målgrupper er patienter med svær funktionel lidelse med multiple symptomer fra flere organsystemer og svær funktionsnedsættelse (Bodily Distress Syndrome (BDS)), samt patienter med helbredsangst. En del af patienterne kan have komorbid psykisk lidelse, fx lettere personlighedsforstyrrelser, angst og depression. Behandlingen er tværfaglig. Mange af vores patienter deltager i forskningsprojekter.

Funktionelle Lidelser er en udviklingsorienteret klinik. I afdelingen forsker vi først og fremmest i årsager til – og behandling af funktionelle lidelser. Afdelingen har et aktivt forskningsmiljø, hvor der foregår sparring og samarbejde mellem mange forskellige discipliner og fagområder.

Afdelingen har endvidere mange aktiviteter indenfor undervisning og formidling til fagpersoner fra andre områder af Sundhedsvæsenet, øvrige samarbejdspartnere samt patienter og pårørende.

Det kliniske arbejde
Stillingen indeholder klinisk arbejde med udredning, diagnosticering af helbredsangst og behandling af både BDS og helbredsangst. Vi anvender primært det semi-strukturerede SCAN til diagnostiske interview, hvor psykologer pt. varetager diagnostik af patienter med helbredsangst. Behandlingen består af patientskole og formidling af viden om funktionelle lidelser, psykoterapi og i nogle tilfælde medicinsk behandling. Den psykoterapeutiske behandling foregår både individuelt og i grupper og bygger på metoder fra 2. og 3. generations kognitiv adfærdsterapi, herunder ACT (Acceptance & Commitment Therapy). Derudover udvikler og afprøver vi i øjeblikket et behandlingstilbud baseret på korttids dynamisk psykoterapi. Afdelingen har udviklet og tilbyder et internetbaseret terapiforløb for patienter med helbredsangst og er ved at implementere et lignende program for patienter med BDS.

Smerte- og Hovedpineklinikken
Den ene stilling er rettet mod varetagelse af det kliniske arbejde i det tværfaglige team i Smerte- og Hovedpineklinikken, hvor der er 3 psykologer tilknyttet.  Behandlingen foregår både individuelt og i grupper. Der er en del patientskoler, hvor flere faggrupper varetager undervisningen. Psykologerne varetager behandlingen af patienter med BDS, kroniske komplekse nonmaligne smerter, CRPS og hovedpineproblematikker, samt patienter med søvnforstyrrelser i Søvnambulatoriet. Der vil blive lagt vægt på din interesse i at deltage i udvikling og videnskabelig testning af kliniske interventioner.

For yderligere oplysninger se vores hjemmesider Funktionelle lidelser og Smerte- og hovedpineklinikken.

Vi vurderer ansøgernes samlede profil og forestiller os, at I kan opfylde noget af det følgende

  • minimum to års erfaring med klinisk arbejde
  • meget gerne erfaring fra psykiatrien
  • gerne erfaring med behandling af patienter med funktionelle lidelser
  • gerne erfaring inden for smerteområdet
  • gerne erfaring med patienter med søvnforstyrrelser, da vi også dækker Søvnambulatoriet i Neurologi
  • erfaring med gruppeterapeutisk behandling
  • psykoterapeutisk efteruddannelse i fx. kognitiv adfærdsterapi eller anden relevant uddannelse
  • erfaring med undervisningsopgaver og har lyst til at undervise
  • interesse for, og gerne erfaring med klinisk forskning
  • erfaring med psykologisk, gerne kognitiv, testning
  • kan arbejde struktureret og systematisk
  • kan deltage i åbne og innovative processer, herunder udvikling af behandlingsmetoder
  • gode kompetencer i at arbejde tværfagligt og kan trives i et miljø, der fordrer selvstændighed og åbenhed

Vi kan tilbyde

  • et miljø med tværfaglige samarbejdspartnere og mangeartede opgaver
  • gode muligheder for faglig og personlig udvikling
  • undervisning og supervision
  • en uformel omgangstone og et godt arbejdsmiljø

Der er gode muligheder for efteruddannelse, deltagelse i kongresser, møder m.m.

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest og en tilfredsstillende autorisation.

Nærmere oplysninger om stillingen fås hos ledende psykolog Lisbeth Frostholm på 2261 8875 eller på lisbeth.frostholm@rm.dk eller hos oversygeplejerske Lis Hartmann (dog ikke fra d. 11.-27. november) på 7846 1697 eller på lis.hartmann@rm.dk

Samtaler forventes afholdt den 4. og 5. december 2019.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.