Afdelingslæge i geriatri søges ved Ældresygdomme, Aarhus Universitetshospital Ved Ældresygdomme, Aarhus Universitetshospital, er en stilling fuld tid som afdelingslæge ledig med tiltrædelse 1. marts 2022 eller efter aftale. Stillingen er på 37 timer pr. uge.

Dette job er udløbet

Ældresygdomme har 2 sengeafsnit med i alt 32 senge og Klinik for Ældresygdomme med ambulatoriefunktion inkl. udkørende funktion samt regional faldklinik.

Afdelingen har tæt samarbejde med en række kliniske og tværgående kliniske afdelinger og primærsektoren, som medvirker i en koordineret indsats for gode sammenhængende patientforløb. Ældresygdomme råder over et engageret, kompetent personale og har et aktivt forskningsmiljø.

Der er præ- og postgraduate uddannelsesforpligtelser for læger og andre personalegrupper.

Klinisk forskning fremmes som en integreret del af afdelingens arbejde og som grundlag for den faglige udvikling og implementering af de bedste retningslinjer for diagnostik, behandling og kontrol.

Du vil indgå i en tilstedeværelsesvagt fra 8.00-21.00 på hverdage og 8.00-16.00 på helligdage og weekender. Vagthyppighed er indtil videre 8-skiftet. Stillingen vil både kunne indebære ledelse af grupper af patientforløb i udgående team samt ledelse af patientforløb i et sengeafsnit i tæt samarbejde med en overlæge.

Kvalifikationer
Du skal være speciallæge i intern medicin: geriatri, når stillingen tiltrædes.

Der vil blive lagt vægt på en ansøger

  • der har evner og interesse i forhold til ambulatoriefunktion inkl. udgående funktion
  • der har evner inden for tværfagligt samarbejde, kommunikation og samarbejdsevner med andre afdelinger og i særdeleshed på det tværsektorielle område
  • der har forskningserfaring, og at ansøger er forskningsaktiv og har konkrete planer om at være det fortsat. En ansøger med PhD vil blive foretrukket
  • der kan bidrage positivt til opretholdelsen af et godt og professionelt arbejdsklima, hvor patient, kvalitet og faglighed er i centrum.

Du kan læse om stillingsbeskrivelsen her.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende autorisation.

Yderligere information
Nærmere oplysninger kan rekvireres ved henvendelse til ledende overlæge Catherine H. Foss på 2912 0534 eller på annefoss@rm.dk.

Den faglige bedømmelse af ansøgeren vil ske på baggrund af ansøgerens oplysninger om egne kompetencer inden for hver af de 7 kompetenceområder, der svarer til de 7 roller i speciallægeordningen. Skema udfyldes som en del af ansøgningsprocessen.

Ansøgningsfrist: 31. oktober 2022.
Samtaler i uge 47, 2021

Du kan søge stillingen ved at trykke på nedenstående link.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.