Langvarig hormonterapi under menopausen øger kvinders risiko for en lang række kræftformer og andre kroniske sygdomme, men risikoen aftager igen efter behandlingsophør. Det fremgår af en omfattende undersøgelse af knap 30.000 kvinder offentliggjort i tidsskriftet JAMA.
Risikoen afhænger dog i høj grad af, hvilken type hormonterapi der ordineres. Anbefalingen er derfor, at hormonterapi ikke bør bruges til langtidsforebyggelse af kroniske sygdomme, og at hormonterapi kun synes gavnligt mod menopausale symptomer ved kortvarig behandling tidligt i menopausen.
Undersøgelserne tog udgangspunkt i flere store randomiserede studier af knap 30.000 kvinder i alderen 50-79 år, der enten modtog placebo, østrogen eller østrogen og progesteron i kombination. Studierne blev indstillet tidligt, da det stod klart, at hormonbehandlingerne var forbundet med højere forekomst af en række kræfttyper og slagtilfælde. Herfra analyserede forskerne data og fulgte desuden kvinderne seks-otte år, efter de stoppede med at tage hormonerne.
Resultaterne viste, at risikoen ved at tage østrogen + progesteron oversteg den gavnlige effekt, mens risiko og gavn var nogenlunde balanceret ved østrogen alene. I opfølgningsperioden derimod, hvor kvinderne stoppede med at tage hormonerne, faldt risikoen for kroniske sygdomme. F.eks. observerede man seks ekstra tilfælde af hjertesygdom for hver 10.000 kvinder hvert år under hormonbehandling, mens det faldt til kun to ekstra hjertetilfælde per 10.000 kvinder hvert år, efter kvinderne stoppede hormonterapien.
Kvinder på østrogen+progesteron fortsatte dog med at have en forøget risiko for brystkræft selv efter behandlingsophør. Ydermere var kvinder på østrogen alene mindre tilbøjelig til at udvikle brystkræft over hele undersøgelsesperioden i forhold til kvinder på placebo.
Dermed konkluderer forskerne, at østrogen + progesteron eller østrogen alene er fornuftige som kortvarig terapi i mindre end fem år for raske kvinder tidligt i menopausen til at dæmpe menopausale symptomer, men at de ikke bør benyttes til at forebygge kroniske sygdomme.
Hver kvinde kan dog med fordel diskutere deres individuelle risikoprofil med lægen for, hvordan deres menopausale symptomer bedst kan behandles.
