Overlæge med speciale i intern medicin: kardiologi

Dette job er udløbet

Overlæge med speciale i intern medicin: kardiologi

En vikarstilling som overlæge med speciale i intern medicin/kardiologi på Landssygehuset, Færøerne ønskes besat 01.08.2022 i et år frem (eller efter aftale).

Landssygehuset i Tórshavn er centralsygehus på Færøerne med et optagelsesområde på omkring 54.000 mennesker. Der er ca. 30 lægefaglige specialer på Landssjúkrahúsið og enkelte lægefaglige specialer varetages også på to mindre sygehuse; Klaksvíkar Sjúkrahús og Suðuroyar Sjúkrahús. De patienter, som ikke kan tilbydes behandling i sygehusvæsnet på Færøerne, på grund af størrelse af patientgrupper eller specialiseringsgrad, henvises hovedsagelig til behandling ved specialister i Danmark eller speciallæger fra Danmark, der kommer til Færøerne og behandler patienterne.

Mission

– Kvalitetsstærk sundhedstjeneste gennem hele livet.

– Sygehusvæsenet leverer sundhedstjenester, der omfatter alt fra undfangelse til sidste farvel. Målet er sundhedstjenester af høj kvalitet, bygget på viden og god service.

Specialet:
Kardiologi

De kardiologiske overlæger varetager det kardiologiske specialområde og indgår i centerets overlægeteam. Der er aktuelt normering til fire kardiologiske overlægestillinger, hvoraf tre er  besatte. Ansvaret for den daglige drift indenfor specialet er i vid udstrækning uddelegeret til de kardiologiske overlæger.

I kardiologisk ambulatorium gøres udredning, behandling og opfølgning af kardiologiske patienter. Sygeplejersker med specialviden i kardiologi gør ekkokardiografi, holter-monitorering og varetager klinikker for patienter med hjertesvigt, atrieflimren og hjerterehabilitering.

Sengeafsnittet er bemandet med kompetente sygeplejersker, hvor de fleste har kardiologisk efteruddannelse.

I arbejdet som speciallæge er der plads til dine ideer og gode muligheder for indflydelse på arbejdstilrettelæggelse og udvikling. Der arbejdes med tæt og kontinuerlig patientkontakt. Der er et tæt samarbejde med de øvrige speciallæger med fokus på tværfagligt samarbejde.

Det er overlægens ansvar at vedligeholde sin specialviden inden for specialet. Centerledelsen ser positivt på forsknings- og kursusaktivitet, og der vil i et vist omfang kunne afsættes tid til dette.

Der er overlæger i bagvagt i hhv. kardiologi og intern medicin. Arbejdet er tilrettelagt som dagtjeneste med efterfølgende vagt fra bolig. Vagtbelastningen er ved seneste opgørelse anslået til 2,5 timer pr. døgnvagt. Weekendvagterne strækker sig fra fredag til mandag morgen, aktuelt med ca. en weekendvagt pr. måned. Der er god mulighed for indflydelse på vagtplanlægningen.

 Medicinsk center er aktuelt ansat 14 overlæger og ca. 14 uddannelseslæger.

Afdelingen råder over 3 sengeafdelinger:

– Kardiologi og lungemedicin (12 sengepladser)

– Apopleksi, neurologi og rehabilitering (10 sengepladser)

– Intern medicin, onkologi og palliation (17 sengepladser)

De fleste uddannelsessøgende er KBU-læger, introduktionslæger i intern medicin, samt hoveduddannelseslæger i almen-medicin. Yngre læger udgør for- og mellemvagtslaget på afdelingen. Forvagten er 2-skiftet, mens mellemvagterne arbejder i 1-holdsdrift alle ugens dage (normal dagtjeneste med efterfølgende vagt uden for tjenestestedet).

I løbet af ansættelsen vil der være organisationsændringer i forbindelse med at de medicinske sengeafdelinger skal flytte i en ny bygning i starten af 2023.

Det færøske sundhedssystem bruger elektronisk patientjournal, Cosmic, som nyansatte læger undervises i. Overlægerne har VPN-hjemmeadgang til elektronisk patientjournal.

Stillingen ønskes besat med en speciallæge i intern medicin: kardiologi

Yderligere oplysninger om stillingen fås ved at kontakte Centerledelsen,

Rudi Kollslíð, ledende overlæge                                     Gunnvá Guttesen, ledende sygeplejerske

tlf. +298304500, lokal 6136                                           tlf. +298304500, lokal 6102

e-mail: lsrudko@ls.fo                                                     e-mail: gunnva.guttesen@ls.fo

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til overenskomst mellem FAS og Fíggjarmálaráðið (Det Færøske Finansministerium).

Ansøgningfrist 15.06.2022

Dokumentation for uddannelse og videnskabeligt arbejde i original version medbringes ved evt. samtale.

Søg venligst stillingen her.

Om Landssygehuset
Landssygehuset i Tórshavn er centralsygehus på Færøerne med et optagelsesområde på ca. 52.000 mennesker. Vi har ca. 120 senge fordelt på psykiatri, medicin, kirurgi, herunder gynækologi og obstetrik. Der er ca. 680 fødsler pr. år på fødeafdelingen. I obstetrisk ambulatorium ses ca. 220 patienter pr. måned og i gynækologisk ambulatorium ca. 270.

Du kan få mere at vide om Landssygehuset og Færøerne på følgende hjemmesider:
www.ls.fo
www.visitfaroeislands.com
www.sightseeing.fo
www.faroeislands.com
www.torshavn.fo
www.framtak.com