Bliv praktiserende psykiater i Region Midtjylland Kunne du tænke dig at nedsætte dig som fuldtidspraktiserende psykiater i Region Midtjylland?
Ansøgningsfrist: 25/08/2025 Region Midtjylland
Det har du nu mulighed for, da Regionsrådet har besluttet, at der skal opslås 2 ydernumre inden for psykiatri. Du kan søge om en klinik i hele regionen, men ansøgninger med placering i den vestlige del af regionen vil have 1. prioritet.
Hvis ydernummer placeres i en af kommunerne Herning, Holstebro, Struer, Lemvig, Ringkøbing-Skjern eller Ikast- Brande vil omsætningen blive friholdt for knækgrænsen.
Hvis du har et ønske om at kombinere arbejdet i din speciallægepraksis med en form for ansættelse eller lignende inden for hospitalspsykiatrien, eller du har andre ønsker, som kan gøre det attraktivt for dig at blive praktiserende psykiater, er du velkommen til at gøre opmærksom på dette.
God introduktion
FaPS og regionen tager godt imod nye praktiserende speciallæger. Bl.a. tilmeldes alle ny nedsatte speciallæger SAK administrationskurser i FaPS, ligesom der er etableret kvalitetsklynger, hvor du vil møde og danne netværk med de øvrige praktiserende psykiatere i Region Midtjylland.
Hvad lægger vi vægt på?
Samarbejdsudvalget for speciallægehjælp har nedsat et bedømmelsesudvalg, som beslutter, hvem, der skal tildeles ydernummeret.
I forbindelse med udvælgelsen vil der bl.a. blive lagt vægt på, at du
- er speciallæge i psykiatri
- har klinisk erfaring
- er samarbejdsorienteret og indstillet på samarbejde med kollegaer i speciallægepraksis, hospitalspsykiatrien, kommunerne og regionen
- har gjort dig tanker om livet i praksis – herunder geografisk placering, bemanding, tilgængelighed mv.
- er indstillet på at sætte dig ind i og efterleve overenskomstens bestemmelser
Bedømmelsesudvalget består af følgende:
- Regionsrådsmedlem fra samarbejdsudvalget
- FaPS formand for samarbejdsudvalget
- Repræsentant fra de praktiserende psykiatere
- Kontorchef, Sundhedsplanlægning
- Specialkonsulent, Sundhedsplanlægning
Ansøgning
Motiveret ansøgning med kopi af autorisation og CV sendes pr. mail til: lene.dam.larsen@stab.rm.dk
I ansøgningen skal du bl.a. fortælle hvorfor, du ønsker et ydernummer og hvor i regionen, du ønsker at praktisere.
Ansøgningsfrist
Ansøgningsfrist er søndag den 25. august 2025.
Yderligere informationer
Hvis du har spørgsmål til ydernummeret eller betingelser/vilkår for at drive praksis i henhold til overenskomsten mv., kan du kontakte specialkonsulent Claus Meldgaard på telefon: 2028 7753 eller mail: claus.meldgaard@stab.rm.dk