Funktionsleder til Klinisk Farmaci, Hospitalsapoteket Region Midtjylland Har du apoteksfaglig baggrund og er klar til at lede medarbejdere, udvikle funktionen og skabe gode samarbejder? Så er du måske den nye funktionsleder for vores klinisk farmaci-funktion på Aarhus Universitetshospital.
Hospitalsapotekets klinisk farmaci-funktion på Aarhus Universitetshospital er i de senere år vokset markant på grund af mange nye opgaver. Funktionen består nu af 65 medarbejdere, og vi deler derfor ledelsen af funktionen mellem to funktionsledere. I den ene funktionslederstilling har vi netop ansat Linda Raufort, og vi søger nu en lederkollega med en apoteksfaglig profil.
Apoteksfagligt fundament og interesse for ledelse
Vi ønsker en funktionsleder, som er uddannet farmakonom eller farmaceut, og som gerne har erfaring fra klinisk farmaci. Samtidig skal du være klar til at træde et skridt tilbage, lægge de apoteksfaglige opgaver på hylden og bevare overblikket.
Som vores funktionsleder er din opgave nemlig først og fremmest direkte ledelse af ca. 30 farmakonomer, farmaceuter og servicemedarbejdere. Du skal derfor enten have erfaring med personaleledelse eller stor interesse for det, og du formår at:
- Kommunikere konstruktivt, klart og tydeligt.
- Involvere dine medarbejdere.
- Delegere arbejdsopgaver og ansvar og bevare overblikket.
- Understøtte forandringer og udvikling som en del af driften.
Gode samarbejdsevner
Som funktionsleder for KF AUH skal du kunne samarbejde på tværs af faggrupper og funktioner. Du indgår i et tæt samarbejde med mange aktører, herunder resten af Hospitalsapotekets ledergruppe og ledelserne på AUH og i psykiatrien.
I samarbejde med din funktionslederkollega vedligeholder og udbygger du god kontakt og dialog med universitetshospitalet og AUH-psykiatrien for at sikre bedst mulig apoteksservice.
Selvom du har din daglige gang på AUH, så formår du også at skabe samarbejde og sammenhæng til resten af Hospitalsapoteket. Du refererer til områdechefen for Klinisk Farmaci og mødes jævnligt med dine andre lederkolleger på tværs af apotekets funktioner.
Vi tilbyder
- Et lederjob tæt på patienten med mulighed for at gøre en forskel for hverdagen på landets næststørste Universitetshospital.
- En aktiv og udviklingsorienteret arbejdsplads.
- Dygtige og engagerede medarbejdere og lederkolleger.
- Spændende og alsidige samarbejdsrelationer både på AUH og på tværs i en stor regional organisation.
- Mentorordning, hvor du vil være tilknyttet en leder fra Hospitalsapoteket, der har erfaring med fælles ledelse.
Løn- og ansættelsesvilkår
Dine løn og ansættelsesvilkår vil være efter gældende overenskomst og Aftale om Ny Løn. En ansættelse hos os er betinget af tilfredsstillende børneattest.
Ansættelsen sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsapoteket, Klinisk Farmaci Funktion, Aarhus Universitetshospital.
Stillingen er en fuldtidsstilling (uden højeste tjenestetid), og vi ønsker den besat fra 1. marts 2022 eller efter aftale.
Vil du vide mere?
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Områdechef Dorthe Krogsgaard Bonnerup, tlf. 2939 8446 eller funktionsleder Linda Raufort Halvorsen, tlf. 5162 9408.
Ansøgningsfrist: 9. januar, 2022
Samtaler: Vi forventer at afholde 1. samtale d. 12. januar og 2. samtale d. 20. januar. Inden anden samtale skal du udfylde en personprofil, der danner grundlag for samtalen.
Hospitalsapoteket Region Midtjylland producerer, leverer og vejleder patienter og samarbejdspartnere i brugen af lægemidler på regionens hospitaler. Vi er ca. 440 ansatte og har en årlig omsætning på omkring 2,5 mia. kroner. Læs mere om os på www.hospitalsapoteket.rm.dk.
Søg stillingen via “søg job”-knappen.