Barselsvikar for Care Manager ved Klinisk Socialmedicin & Rehabilitering (KSR) Barselsvikar for care manager ved Klinisk Socialmedicin & Rehabilitering(KSR), Hospitalsenheden Vest, Region Midtjylland, projekt IBBU. Har du en sundhedsfaglig eller socialfaglig uddannelse og evt. en kognitiv efteruddannelse, så søger vi en barselsvikariat 37 t/uge som Care Manager i et projekt i samarbejde med Herning Kommune.
KSR søger en barselsvikar for Care Manager til et nyt banebrydende udviklingsprojekt, der er støttet af midler fra den A.P. Møllerske Støttefond.
Om projekt IBBU (Integreret Behandlings- og Beskæftigelsesindsats for Unge med lettere psykiske lidelser):
IBBU er en integreret sundhedsfaglig og beskæftigelsesrettet indsats til sygemeldte unge med depression, angst og stress. Formålet er at få den unge godt i gang med enten uddannelse eller arbejde.
IBBU-udviklingsprojektet er støttet af den A.P. Møllerske Støttefond og foregår i et samarbejde mellem Klinisk Socialmedicin & Rehabilitering, Region Midtjylland, Herning Kommune, Skive Kommune, Randers Kommune og Syddjurs Kommune, og konsulentfirmet Discus og løber fra den 1. marts 2022 til 28. februar 2023. Det aktuelle barselsvikariat er i Herning Kommune, som også vil fungere som den daglige arbejdsplads.
Opgaven:
Som Care Manager vil du være ansat i Klinisk Socialmedicin & Rehabilitering, HE-Vest, men kommer til at arbejde i et integreret team med beskæftigelseskonsulenter i Herning kommune.
Care Managerens rolle er individuel behandling af unge med depression, angst og stress.
Care Managere, beskæftigelseskonsulenter, psykolog og speciallæge i psykiatri samarbejder om udredning, behandling og den beskæftigelsesrettede indsats. Den sundhedsfaglige indsats omfatter både udredning og behandling med kognitiv adfærdsterapi.
Arbejdsopgaver:
Udredning af unge ifh. til om de opfylder kriterierne for enten depression, angst eller stress
- Iværksætte samtalebehandling, kognitiv terapi og psykoedukation af de unge, samt aktiv monitorering og revurdering af den unge gennem behandlingsforløbet
- Indgå i tværfagligt samarbejde med beskæftigelseskonsulenter og psykolog
- Koordinere med praktiserende læger og kommunalt ansatte, når det er nødvendigt
Kvalifikationer:
- Relevant sundhedsfaglig eller socialfaglig uddannelse, f.eks. sygeplejerske, ergoterapeut, socialrådgiver, psykolog
- Gerne en godkendt kognitiv uddannelse på minimum 1 år
- Behandlingserfaring med borgere/patienter med angst- og depressionstilstande eller anden relevant erfaring fra psykiatrien
- Gerne kendskab til arbejdet med unge
- Gode samarbejdsevner og evner at indgå i tværfagligt samarbejde
- Et stort fagligt engagement og lyst til at være aktiv deltager i implementeringen af et nyt tilbud
Derudover er det en fordel, hvis du har:
- Kendskab til sundhedspædagogik
- Kendskab til recovery-principperne
Vi tilbyder:
- Et spændende, lærerigt, meningsfuldt arbejde inden for et nyt område, der stadig har pionerstatus
- Gode engagerede kolleger og et godt arbejdsmiljø
- Kvalificering til at arbejde med manualiseret kognitiv adfærdsterapi og stressbehandling samt kvalificering til at foretage udredninger
- Supervision og tæt samarbejde med erfaren psykolog
Løn og ansættelsesvilkår:
Stillingen er til besættelse pr. 1. marts 2022 eller efter aftale. Arbejdstiden er 37 timer om ugen.
Løn og ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst.
Ansøgningsfrist:
Send ansøgning vedlagt CV og dokumentation for uddannelse via nedenstående link senest d. 12. januar 2022.
Ansættelsessamtaler forventes at finde sted tirsdag den 18. januar 2022.
Yderligere oplysninger:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til:
Chefpsykolog Camilla Rasmussen mail: calrsm@rm.dk tlf.nr 78435030 mobil 21779936 eller Ledende overlæge Ulrik Steen, mail: ulrik.steen@vest.rm.dk, tlf.: 78435070 mobil 29610872
Stillings- og funktionsbeskrivelse
Søg stillingen via “søg job”-knappen.