Psykolog til Klinik for udredning og vurdering – Regionspsykiatrien Vest Er du kompetent og velfunderet inden for psykiatri og vil du indgå i et stærkt tværfagligt team og arbejde med komplekse psykologfaglige opgaver?
Vi søger en dygtig psykolog til vores Klinik for udredning og vurdering med tiltrædelse den 1. marts 2022 eller efter aftale. Stillingen er en fast stilling på 37 timer med arbejdssted i Herning og på sigt Gødstrup.
I Klinik for udredning og vurdering, har vi et fagligt stærkt team, hvor vi hele tiden dygtiggør os. Du vil indgå i et specialiseret tværfagligt team med psykologer, sygeplejersker og sekretærer.
Vi tilbyder:
– Spændende udfordringer på en dynamisk arbejdsplads, som vægter faglig kvalitet og kompetenceudvikling
– Kompetente kolleger med lyst til samarbejde og udvikling
– Gensidig psykologfaglig sparring samt tværfaglig sparring
– Team supervision og monofaglig supervision for psykologer
– Introduktion til arbejdet, teamet og regionpsykiatrien Vest
Dine primære opgaver bliver:
– Varetage udredningsopgaver, herunder at gennemføre udredning af psykopatologi og differentialdiagnostik med udredningsredskaber som fx. PSE, SCID-5, DIVA-5
– Varetage psykologiske undersøgelser med tests som fx. WAIS-IV
– Deltage i tværfaglige konferencer
– Tilbagemeldingssamtaler og psykoedukation
– Journalisering
Din profil
– Har autorisation
– Er fagligt nysgerrig, engageret og ansvarlig
– Udviser fleksibilitet og effektivitet i opgaveløsningen
– Evner at opretholde et højt patient flow, hvor ydelser og overholdelse af udrednings- og behandlingsretten har stort fokus
– Er udviklings- og implementeringsparat
– Evner at arbejde selvstændigt og prioritere egne opgaver
– Udviser stabilitet og robusthed
– Er samarbejdsvillig og bidrager til et højt fagligt miljø og et godt arbejdsmiljø generelt
– Har IT kendskab (vi bruger Elektronisk Patient Journal og Outlook)
Yderligere information:
Har du brug for yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske Heidi Schmidt tlf. 2463 3701.
Du kan også læse mere i funktionsbeskrivelsen her.
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.
Ansøgningen skal være os i hænde senest den 16. januar 2022.
Ansættelsessamtaler forventes afviklet den 21. januar 2022.
Du kan søge jobbet online ved at klikke på ”Send ansøgning”. Vedhæft din ansøgning og dit CV samt kopi af autorisationsbevis, referencer m.m. (de vedhæftede filer skal være i pdf- eller word-format).
Regionspsykiatrien Vest
Regionpsykiatrien Vest er en stor afdeling i den psykiatriske udredning og behandling og har ansvaret for behandling af alle voksenpsykiatriske lidelser, primært i den vestlige del af Region Midtjylland.
Herning området byder på et rigt kulturliv med spændende musik- og teateroplevelser og museer, ligesom mulighederne indenfor idræt og motion også er mange. Infrastrukturen i området er veludbygget, med bl.a Århus motorvejen, som giver en køretid til Århus på knap en time.
Vi forbeholder os retten til at videresende din ansøgning til øvrige afsnit under Regionspsykiatrien Vest, såfremt vi kan se, at dine kompetencer kan bruges andetsteds. Du kan læse mere om os på www.psykiatrien.rm.dk
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.
Søg stillingen via “søg job”-knappen.