Introduktionslæge til skolebørn Team 2, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling, Skejby Har du haft overvejelser om at arbejde i børne- og ungdomspsykiatrien? Så er her muligheden
Vi har 1 introstilling. Stillingen er fuldtid og er til besættelse fra 1. februar 2022.
Psykiatrisk Klinik for Skolebørn, Team 2
Skolebørns afsnit Team 2 varetager i et samarbejde med skolebørns afsnit Team 1 udredning og behandling af den samlede målgruppe i alderen 7 år til 13 år. Målgruppen inkluderer primær opmærksomhedsforstyrrelser, adfærdsforstyrrelser, specifikke vanskeligheder – ligesom flere har komorbiditet med autisme, angst, Tourettes Syndrom, mental retardering, OCD, somatiske sygdomme.
Team 2 har et særligt fokus på og ansvar for patienter med OCD samt Tics/Tourette samt patienter med ADHD som kræver en højtspecialiseret indsats. Afsnittet er placeret på to matrikler, henholdsvis Skejby og Herning, med fælles funktionsledelse.
Herning børnepsykiatrisk ambulatorie udreder og behandler børn i alderen 7-13 år på hovedfunktionsniveau. Det er en blandet almen gruppe inden for de fleste diagnosegrupper. Der udføres både nonfarmakologisk og farmakologisk behandling. Teamet i Skejby udreder og behandler på hoved- region- og højt specialiseret funktionsniveau. Tværfagligt samarbejde vægtes højt både i udredning og behandling af patienterne.
Ansættelsen vil primært være i ADHD-ambulatoriet, Skejby med mulighed for forløb i de andre ambulatorier.
Der er på afsnittet p.t. ansat følgende faggrupper; Læger, psykologer, socialrådgivere, sygeplejersker og pædagoger samt læger og psykolog under uddannelse.
Der tilbydes:
- Bred indføring i børne- og ungdomspsykiatri
- Fagligt kompetente, engagerede medarbejdere og høj grad af videndeling
- Tværfagligt samarbejde
- Ugentlig vejledning og gruppesupervision for uddannelseslæger
- Mulighed for deltagelse i faglige kurser/aktiviteter
- En god arbejdskultur
Se video om at være læge i psykiatrien her
I-lægenummer: 6600-21A-52-i-14
Løn- og ansættelsesvilkår
af Yngre læger. Mulighed for forhandling vedr. evt. kvalifikationstillæg og geografisk be-
tinget rekrutteringstillæg (Herning).
Ansøgningsfrist: den 8. december 2021
Ansættelsessamtaler: uge 50
Du kan alene søge jobbet ved at klikke på “Søg job”-knappen. Vedhæft din ansøgning med oplysninger om uddannelse, tidligere beskæftigelse (CV) og autorisation. De vedhæftede filer skal være i pdf- eller word-format.
Om Børne og Ungdomspsykiatrisk Afdeling (BUA)
Børne- og Ungdomspsykiatrien i Herning flyttes i starten af det nye år til Gødstrup