Reservelæge i fleksjobstilling (uklass.stilling) søges til Afdeling for Psykoser, AUH Psykiatrien i Skejby Afdeling for Psykoser ved Aarhus Universitetshospital, Psykiatrien i Skejby søger pr 01.12.2021 eller efter aftale en reservelæge i fleksjobstilling ca 9 effektive timer fordelt på mandage, onsdage og fredage. Stillingen er af 1 års varighed, men med mulighed for forlængelse.
Du vil indgå i et lægeteam i tilknytning til klinikkerne.
Vi vægter, at du er fleksibel og har gode tværfaglige samarbejdsevner på tværs af Afdeling for Psykoser.
Vi kan tilbyde en arbejdsplads:
- En arbejdsplads med vægt på høj faglighed og behandling i samarbejde med patienten
- Fokus på medarbejdernes trivsel, arbejdsmiljø og sikkerhed
- Teamsamarbejde og tværfaglighed, hvor vi løfter ansvaret i fællesskab
Dine lægefaglige opgaver vil primært være af administrativ karakter:
På alle ambulante patienter tilknyttet Klinik 1:
- EKG: Vurdere, godkende og beskrive alle EKGer i EPJ
- Blodprøver: Vurdere og godkende blodprøver i EPJ.
Ved hvert EKG eller blodprøveafvigelse: dokumentere overvejelser i journalen.
Lave samlet vurdering af hvad der skal følges op på, hvornår og af hvem. Sende opgave videre til de behandlingsansvarlige. - Recepter: Lave receptfornyelser i FMK efter anmodninger.
- Deltage i kvalitetsarbejde med udvikling, opdatering og implementering af Klinikkens laboratorieprofiler, interne dokumenter og retningslinjer i henhold til Nationale vejledninger.
Vi forventer at du har:
- Arbejdet i EPJ og har bred kendskab til EPJ
- Arbejdet med e-dok
- Flair for IT og er vant til atfortrolig med Word og Excel
- Bred solid klinisk erfaring både indenfor somatikken og psykiatrien
- Erfaring med administrativt arbejde
Løn i henhold til aftale mellem YL og Danske Regioner.
Du kan orientere dig om Afdeling for Psykoser via Psykiatriens hjemmeside
Ansøgningsfrist: 21.november 2021.
Ansættelsessamtaler: Forventes afholdt 26.november 2021 eftermiddag
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.