Overlæge i intern medicin: Reumatologi Vi søger en overlæge, som ansvarlig for forskning, etablering og ledelse af en nystartet GCA/PMR klinik med tiltrædelse den 1. januar 2022 eller efter aftale.
Om stillingen
Overlægen vil udover ledelse af etablering og drift af klinikken, samtidig få et særligt ansvar for den forskningsmæssige ledelse af GCA/PMR området i Medicinsk afdeling. Overlægen forventes samtidig at varetage ledelsen af forskningen i medicinsk afdeling i øvrigt (Forskningsansvarlig overlæge).
Overlægen skal således stå i spidsen for -sammen med det øvrige team- at varetage den fremtidige videreudvikling af GCA/PMR i gigtklinikken. Det vil sige:
- Udvikle GCA/PMR enheden på Regionshospitalet Horsens.
- at styrke og videreudvikle forskningen inden for GCA og PMR området.
- At bidrage løbende til den nødvendige tilpasning gennem udvikling og organisering af patientforløbene, samt til at kommunikere de opstillede mål og ressourcemæssige prioriteringer til de relevante medarbejdere.
- At sikre at forskning formidles og evt. implementeres på relevante niveauer.
- At tage ansvar for patientsikkerhed og patienttilfredshed i enheden.
- At varetage uddannelse og udvikling af ultralydskompetencer indenfor diagnostik af GCA for reumatologisk ambulatories læger
Derudover deltage i de funktioner som generelt følger af ansættelse som overlæge ved Medicinsk afdeling.
Stillingen indeholder vagtforpligtigelse i speciallægevagtlaget som tilstedeværelsesvagt. Derudover deltager overlægen sammen med afdelingens øvrige speciallæger i stuegang i weekend og på helligdage både i medicinsk afdeling og som medicinsk læge i Akutafdelingen.
Kvalifikationer og kompetencer
Stillingen ønskes besat med en speciallæge i intern medicin: reumatologi.
Det forventes, at du som minimum er lektor kvalificeret og forskningsaktiv inden for GCA/PMR området. Der lægges stor vægt på dokumenteret forskningsaktivitet indenfor diagnostik af GCA, og det forventes at du har et regionalt, nationalt såvel som internationalt netværk indenfor GCA/PMR. Det forventes ydermere, at du mestrer ultralyd til diagnostik af GCA på ekspert niveau, og har dokumenteret undervisningserfaring hermed.
Det forventes, at du har ledelseserfaring, alternativt har eller er tilmeldt relevant ledelsesuddannelse.
Herudover ønsker vi en kollega med:
- flair for innovation og evne til at søsætte og følge nye idéer
- handlekraft og beslutningsdygtighed
- evne til at arbejde struktureret med forbedringstiltag
- fleksibilitet og gode samarbejdsevner samt evne og lyst til tværfagligt teamarbejde
- kendskab til almen praksis og interesse i at fremme sektorsamarbejdet
- fokus på Et sundhedsvæsen på patientens præmisser
Se funktionsbeskrivelse her.
Undervisningsforpligtelse
Medicinsk Afdeling er klassificeret til 15,5 hoveduddannelsesforløb i intern medicin – heraf 1,5 i reumatologi, 6 i almen medicin, 13 introduktionsstillinger og 4 KBU-læger. Det påhviler vores nye kolleger at deltage i uddannelsen af disse læger. Herudover undervise medicinstuderende og Medicinsk Afdelings eget personale.
Lidt om afdelingen og hospitalet:
Medicinsk Klinik 2, Gigtsygdomme er et dynamisk afsnit, der består af et team af specialsygeplejersker, sekretærer og læger. Klinikken har hovedfunktion inden for reumatologi og behandler fortrinsvist patienter med gigtsygdomme. Klinikken varetager herudover udredning af gigtsygdomme og tilsyn fra andre afdelinger på hospitalet.
Regionshospitalet Horsens er Region Midtjyllands sydligste akuthospital. Hospitalet er kontakthospital for Horsens, Hedensted, Odder og Skanderborg kommuner.
Medicinsk Afdeling er en intern medicinsk afdeling med funktioner på Regionshospitalet Horsens og Skanderborg Sundhedscenter. Afdelingen har 3 sengeafsnit med i alt 68 sengepladser plus 8 årstidsvarierede sengepladser, et dagafsnit i tilknytning til sengeafsnittet samt der foregår stor ambulant virksomhed. Medicinsk Afdeling dækker specialerne endokrinologi, kardiologi, lungemedicin, gastroenterologi/hepatologi, geriatri og reumatologi, og der er tilknyttet en Dialyseklinik som drives i samarbejde med Aarhus Universitetshospital.
Akutte patienter modtages hovedsageligt via hospitalets Akutafdeling. De akutte hjertemedicinske patienter modtages dog direkte i Hjertemedicinsk Sengeafsnit.
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem Danske Regioner og Foreningen af Speciallæger. Stillingen er omfattet af lokal løndannelse.
Ansøgning
Ansøgning struktureres omkring speciallægens 7 roller i henhold til ”Retningslinjer for faglig bedømmelse af ansøgere til speciallægestillinger i Region Midtjylland”. En forudsætning for ansættelse ved Regionshospitalet Horsens er i øvrigt, at der gives samtykke til indhentelse af børneattest, og at denne er tilfredsstillende.
Ansøgning fremsendes elektronisk, inklusiv dokumentation for kompetencer inden for speciallægerollerne på skema, som er en del af ansøgningsproceduren.
Ansøgningsfrist: 22. november 2021
Ansættelsessamtaler: 8. december 2021
Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til ledende overlæge Thomas Hahn tlf. 7842 6651
Se nærmere om Regionshospitalet Horsens på www.regionshospitalet-horsens.dk
Søg stillingen via “Søg job”-knappen
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.