Specialpsykolog/specialist i psykopatologi til Bipolar Team 1, Klinik for Bipolar Sygdom, Afdeling for Depression og Angst, AUH Skejby Specialpsykolog/specialist i psykopatologi Til Bipolar Team 1 søges en Specialpsykolog eller Specialist i psykopatologi. Stillingen er ledig til besættelse pr. 01.01.2022. Stillingen er på 37 timer.

Dette job er udløbet

Om afdelingen
Afdeling for Depression og Angst (ADA) er en del af AUH Psykiatrien. Vi tilbyder udredning og behandling af høj faglig kvalitet til voksne patienter med lidelser bl.a. inden for det affektive spektrum. Vi arbejder med integrerede, medicinske og psykologiske behandlingsforløb, ofte rettet imod mere komplekse problemstillinger. Herudover er uddannelse og forskning en del af vores kerneopgave.
Medarbejderstaben omfatter ca. 400 fuldtidsstillinger fordelt på tre sengeafsnit, Psykiatriens Hus i Aarhus og tre store ambulante enheder. Hver enhed har sin egen funktionsledelse. Vi værdsætter et godt tværfagligt og kollegialt arbejdsmiljø og har fokus på inddragelse af patienter og pårørende.

Om Klinik for Bipolar Sygdom (KB)
KB er en større ambulant enhed under ADA. Udredning og behandling er tværfaglig og foregår på hovedfunktions- (HF) såvel som på regionsfunktionsniveau (RF). KB rummer bl.a. Bipolar Team 1 og 2, som har samme udrednings- og behandlingsopgave i forhold til den bipolare målgruppe. Personalegruppen i de bipolare teams består af overlæger, afdelingslæger, specialpsykologer, psykologer og sygeplejersker samt en fysioterapeut. KB har tilknyttet læger og psykologer i uddannelsesforløb. Som specialpsykolog/psykolog refererer man til funktionsledelsen i KB. Hvert team har tilknyttet to teamkoordinatorer ( en overlæge og en specialpsykolog), og der er et tæt samarbejde mellem teamkoordinatorer og funktionsledelsen.
Bipolar team 1 og 2 varetager indsatsen i forhold til både patienter med nydiagnosticeret og prævalent bipolar lidelse. Der er et specialiseret behandlingstilbud (TIBIS) til patienter med nydiagnosticeret bipolar lidelse, hvor er fokus på systematisk udredning, herunder vurdering af differentialdiagnostik, comorbiditet, personlighedsmæssig og kognitiv funktion, samt sociale støttebehov. Behandlingsmæssigt er der tale om en kombineret medicinsk og psykologisk behandling, herunder gruppetilbud med psykoedukation og psykoterapi, individuelt og i gruppe. Ligeledes er der fokus på pårørendeinddragelse.

Arbejdsopgaver

  • Varetage klinisk psykopatologisk udredning af såvel differentialdiagnostiske som comorbide problemstillinger
  • Varetage gruppeforløb og individuelle forløb for patienter med nydiagnosticeret bipolar lidelse
  • Varetage supervision af yngre kolleger
  • Bidrage til det faglige miljø på konferencer, undervisnings- og supervisionsfora

Ønskede faglige kvalifikationer

  • Uddannelse som specialpsykolog i psykiatri eller specialist i psykopatologi
  • Særligt kendskab til det bipolare fagområde samt til udredning af differentialdiagnostik og comorbiditet indenfor det bipolare spektrum
  • Evne til selvstændigt at tilrettelægge og varetage behandlingsforløb

Ønskede personlige kvalifikationer

  • Engageret, omsorgsfuld og troværdig i kontakten til patienter, pårørende og medarbejdere
  • Evne til at formidle faglig identitet og holdninger i tværfaglige sammenhænge

Vi tilbyder

  • Et fagligt meningsfuldt og udfordrende job i universitetshospitalsregi, indenfor et spændende subspeciale
  • Godt kollegialt og tværfagligt samarbejde
  • Supervision og faglig sparring
  • Fast tilknytning til en velfungerende psykologgruppe
  • En dynamisk og spændende arbejdsplads i udvikling
  • Månedlige psykopatologiske konferencer for læger og psykologer

Løn- og ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.

Ansøgning
Ansøgning samt relevante bilag fremsendes senest d. 11.11.2021.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt d. 15.11.2021

Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til konstitueret ledende sygeplejerske:
Tanja Priac Jessen 30704204 eller specialpsykolog Krista Straarup 20227716

Søg stillingen via “Søg job”-knappen