Afdelingslæge, Urinvejskirurgisk Afdeling, Regionshospitalet Holstebro, Hospitalsenheden Vest Er du vores nye afdelingslæge i urologi?

Dette job er udløbet

Urinvejskirurgisk afd. U HEV (snart RHG) dækker både optageområdet for HEM og HEV og er derfor en afdeling med et stort patientgrundlag (ca. 520.000 borgere).

Vi er en afdeling med et stort turnover af patienter –  og lige om lidt er vi bosiddende i Gødstrup – hvor specialerne fra de to nuværende matrikler i HEV fusioneres i nye omgivelser. Flyttedatoen er sat – det bliver februar ’22.

Urinvejskirurgi indeholder stor diversitet i patienternes sygdomme og behandlinger.
Selve afdelingen har ud over interessen i urologi en betydelig interesse i uddannelse, og vi prøver hele tiden at være innovative og forbedre os, så patienterne kan få bedre forløb.

Vi trænger til en ny kollega i vores blæreteam, hvor vi her i afdelingen varetager primære udredning og behandling af benigne og maligne urothelsygdomme, kontroller og sene cancerforløb. MDT varetages i tæt samarbejde med relevante specialer og vores kolleger fra Århus Universitetshospital.

Afdelingen har tilknyttet Professor Jørgen Bjerggaard, der har sit specialefelt inden for blærecancer og urothelsygdomme.

Vi har i afdelingen en tradition for at tage vare på vores cancer patienter gennem hele deres forløb, undtaget de perioder de eventuelt er tilknyttet onkologisk afdeling.
Vi ser derfor gerne, at du er urologisk speciallæge med bred urologisk uddannelse, men med en speciel interesse for urothelsygdomme.
Derudover ønskes det, at du har en interesse i basal børneurologi.
Har du andre interessefelter, så er du velkommen til at gøre opmærksom på dette.

Det vi ønsker os:

  • du har faglig stolthed og øje for kvalitet i vores patientforløb.
  • du har lyst til at biddrage ind i et kollegialt fællesskab, der også involverer andre faggrupper.
  • du har lyst til at uddanne yngre kollegaer – fra medicinstuderende til 3. dels HU læger.
  • du bidrager til at definere dine arbejdsopgaver og interesseområder.
  • du har gode samarbejdsevner med en positiv og humoristisk tilgang til tingene – og dermed bidragende aktivt til et godt arbejdsmiljø i afdelingen
  • du evner en åben og respektfuld kommunikation

Vi kan tilbyde:

  • gode kollegaer med høj faglighed og en erfaren medarbejderstab
  • du kan være med til at formgive vores nye afdeling i Gødstrup
  • en afdeling hvor der ikke er langt fra ide til handling
  • gode muligheder for videreuddannelse
  • fremmødet kan tilpasses individuelt efter aftale
  • rammerne og mulighederne så vi sammen kan skabe en stilling du tænker er interessant.

Urinvejskirurgisk Afdeling, Hospitalsenheden Vest
Urinvejskirurgisk Afdeling ledes i fællesskab af den ledende overlæge og oversygeplejersken. Den ledende overlæge fastsætter efter samråd med afdelingens øvrige overlæger retningslinjer for visitation, diagnostik, behandling og lægelige uddannelsesopgaver.

Urinvejskirurgisk Afdeling, Regionshospitalet Holstebro, varetager urologien for den vestlige del af Region Midtjylland med udefunktion Hospitalsenheden Midt i Viborg, hvor der varetages ambulant virksomhed både i form af klinik og dagkirurgisk funktion. Der samarbejdes med Operation og Intensiv afdelingen, Kvindesygdomme og Fødsler, Akutafdelingen, Røntgen og Scanning, Blodprøver og Biokemi og Fysiologisk Klinik på både Viborg , Holstebro og Herning matriklen.

Afdelingen fusionerede i jan 2019 med urologisk afdeling HEM Viborg og flytter som en del af HEV til Gødstrup i februar ’22. Urinvejskirurgisk Afdeling råder over 24 heldøgnssenge (beliggende i Holstebro), et 5 -dages afsnit og et ambulatorium med aktivitet i både Holstebro og Viborg. I Holstebro er der tilknyttet et urodynamisk laboratorium. Afdelingens forskningsaktivitet koordineres i samspil mellem professor (til stede en gang/uge) og projektsygeplejersken. Urinvejskirurgisk Afdeling disponerer i Holstebro over 17 operationslejer pr. uge på den centrale operationsgang samt 3 sammedagskirurgiske lejer pr. uge i Dagkirurgiske Afsnit. På Viborg matriklen disponerer afdelingen over 5 dagkirurgiske lejer pr. uge og et ESWL leje/uge. Afdelingens samlede aktivitet er med baggrund i den nylige fusion, overgang til LPR3 og Covid-19 endnu ikke fuldt afklaret, men der er en forventning om en årlig aktivitet på ca. 5000 udskrivninger, ca. 7500 operationer og ca. 27.000 ambulante besøg.

Urinvejskirurgisk Afdeling varetager alle typer basale urologiske patienter.
Urinvejskirurgisk Afdeling samarbejder med Urinvejskirurgisk Afdeling og Onkologisk afdeling, Skejby Sygehus med etableret formaliseret samarbejde om udredning og behandling af blærecancer. Urinvejskirurgisk Afdeling varetager almindelig børneurologi.

Afdelingen varetager en del uddannelse både af læger og andre faggrupper. Afdelingen har 3. semester medicinstuderende på kandidat delen og til denne funktion er tilknyttet UPL funktionen udgående fra Århus Universitet. Uddannelsesopgaven KBU, intro og alle dele af hoveduddannelsen.
Til afdelingen er knyttet et professorat og kliniske lektorater.

Lægenormering
Afdelingen er bemandet med 1 ledende overlæge, 10 overlæger, 4 afdelingslæger og 20 reservelæger bestående af hoveduddannelseslæger i både 1., 2. og 3. del af deres hoveduddannelse, introduktionslæger og 2 klinisk basisuddannelseslæger i deres 1. del af uddannelsen.
Der er i afdelingen for- mellem – og bagvagtslag.
Forvagtslaget fungerer med delt vagt. Mellemvagten er i dagstiden alle hverdage og lørdage. Bagvagtslaget er bestående af 3. dels hoveduddannelses læger og speciallæger. 10 mands rul med tilkald.
Ansøgeren vil efter aftale evt. indgå i de urologiske speciallægers vagtberedskab i form af “vagt udenfor tjenestestedet”.

Lægelige kvalifikationer
Der ønskes en speciallæge i urologi, der har en baggrund med en bred urologisk uddannelse og interesse for udredning og behandling af urothelsygdomme.
Derudover ønskes at ansøger har interesse i basal børneurologi.
Hvis ansøger i øvrigt har særlige interesseområder, vil der i samarbejde med ansøger og de øvrige læger blive taget hensyn til dette inden for de eksisterende teams i afdelingen.

Afdelingen varetager uddannelse af studenter og alle dele af speciallægeuddannelsen, og det forventes, at ansøger kan og vil deltage i uddannelsen på daglig basis.

Stillingen ønskes besat med ansøger, som i øvrigt opfylder den jobprofil, som er beskrevet detaljeret i stillings- og funktionsbeskrivelsen.

Ansøgere bør i ansøgningen forholde sig til ‘de 7 lægeroller’, og bør i videst muligt omfang dokumentere sine kvalifikationer indenfor disse områder.

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området. Ansættelsen sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenheden Vest, Urinvejskirurgisk Afdeling.

Flere oplysninger
Ønsker du yderligere information, er du velkommen til at ringe til ledende overlæge Maiken M Howard, Regionshospitalet Holstebro, tlf.nr. 7843 9437, mobil 23669505 eller via mail: Maiken.howard@rm.dk

Stillings- og funktionsbeskrivelse

Ansættelse er betinget af en tilfredsstillende autorisation og børneattest.

Ansøgningsfrist
Du kan søge jobbet online ved at klikke på “Søg job”. Vedhæft din ansøgning og dit CV.

Ansøgningen må være os i hænde senest den 22/11-21.

Samtaler forventes afholdt 29/11-21.

Ansættelse pr. 1/1-22 eller efter aftale.

Læs mere om et job med drive, dygtige kolleger og muligheder på vest.rm.dk/job


Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.